Social- og sundhedspraksisnære cases – opgaver på medicinsk afdeling SSA EUX
Målgruppe
3
4
Fagområde
3
Varighed
1 timer 00 minutter
Uddannelse
37
Dette forløb tager udgangspunkt i opgaver på medicinsk afdeling og er en del af social- og sundhedspraksisnære cases.
Beskrivelse
Eleverne ser en video, hvor en social- og sundhedsassistenteleven er i oplæring på en Lungemedicinsk Afdeling på et hospital, som modtager patienter til udredning og behandling for lungelidelser og allergiske lidelse. SSA-eleven skal varetage plejen til en borger, som har lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse), samt nedsat appetit og har tabt sig. Derudover ryger Viola stadigvæk, men hun har skåret meget ned. Viola har lungebetændelse og blev indlagt på lungemedicinsk afdeling i går aftes. Hun får ekstra ilt i et iltkateter i næsen. SSA-eleven skal bl.a. TOKS-værdier, skifter patientens skjorte og sengetøj, soignering og skifte plaster samt ernæringsscreening og give medicin i maske.
Eleverne skal derefter svare på en række spørgsmål omhandlende videoen og reflektere i grupper.
Formålet med forløbet er, at eleverne får et kendskab til social- og sundhedsassistentens opgaver på en medicinsk afdeling, kendskab til og en begyndende forståelse for de praktiske færdigheder, der udføres samt kan begynde at identificere den sygepleje der udføres af en social- og sundhedsassistent i mødet med en patient med diagnosen KOL.
Forløbet er udviklet til hovedforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen samt EUX velfærd.
Undervisningsforløbet indeholder et spørgsmålsark til undervisere med link til det filmede scenarie og casebeskrivelse.
Om social- og sundhedspraksisnære cases
Videnscentrets social- og sundhedspraksisnære cases indeholder emner inden for nogle af de områder, som man møder i det sociale- og sundhedsfaglige område.
Hver case tager udgangspunkt i et optaget scenarie fra DM i SOSU Skills 2023, hvorefter eleverne skal gøre sig en række overvejelser/refleksioner om givne situationer.
Læringsmål
- Eleven kan begrunde og selvstændigt tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje af borgere og patienters grundlæggende behov ud fra en metodisk og rehabiliterende tilgang
- Eleven kan anvende sygeplejefaglig vurdering til at handle på forandringer i borgerens og patientens fysiske og psykiske symptomer, samt anvende værktøjer til tidlig opsporing af forandringer hos borger og patienten
- Eleven kan selvstændigt varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til lovgivning og arbejdspladsens kliniske retningslinjer og procedurer
- Eleven kan ud fra borgerens og patientens ressourcer selvstændigt tilrettelægge eget og andres arbejde ud fra ergonomiske principper, brug af hjælpemidler og arbejdspladsens regler om arbejdsmiljø og sikkerhed, samt vise initiativ til at skabe et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
Optagelserne er fra DM i SOSU Skills 2023
Optagelserne skal bruges i forløbet med medicinsk patient.