Social- og sundhedspraksisnære cases
Social- og sundhedspraksisnære cases er nye undervisningsforløb, som kan bruges fra forberedende grunduddannelse (FGU) til grundforløb, hovedforløb og praksis.
Videnscenter for Velfærdsteknologi og landets social- og sundhedsskoler indgik et samarbejde om et nyt initiativ – at livestreame alle dagene fra Danmarksmesterskaberne i SOSU Skills 2023 (DM i Skills).
Alle optagelserne fra DM i Skills er efterfølgende blevet udarbejdet som undervisningsforløb, og kan bruges fra forberedende grunduddannelse (FGU) til praksis. Vi kalder det social- og sundhedspraksisnære cases.
Social- og sundhedspraksisnære cases
Vores social- og sundhedspraksisnære cases indeholder nogle af de områder, som du/elever møder i det sociale- og sundhedsfaglige område.
- Opgaver på medicinsk afdeling – Sygepleje til ældre medicinsk patient
- Opgaver på kirurgisk afdeling – Postoperativ sygepleje (nyopereret borger)
- Rehabilitering i eget hjem – Rehabilitering af borger med følger efter apopleksi (blodprop i hjernen)
- Pleje og rehabilitering på plejecenter – Støtte til borger med demens
- Rehabilitering i psykiatrien – Psykiatrisk sygepleje og støtte til patienter med psykisk sygdom (borger med angst og anorexi)
- Opgaver i eget hjem – Medicindispensering og personlig pleje (borgeren får akut hjertestop undervejs)
- Opgaver i eget hjem – Hjælp til praktiske sygeplejeopgaver (ung pige med diabetes får et tilfælde med lavt blodsukker)
Målgrupper
Undervisningsforløbene er udviklet og tilpasset til forskellige uddannelser. Du vil bl.a. finde forløb til FGU/brobygning, grundforløb 1 og 2 (SOSU og PA) samt social- og sundhedshjælper og -assistent (EUX) og pædagogisk assistent (EUX).
Nedenfor kan du trykke på den målgruppe, du vil læse mere om.
Hvert undervisningsforløb er bygget om de enkelte opgaver, som eleverne ved DM i Skills skulle løse. I dette materiale bruges benævnelsen case.
Opgaverne fra DM i Skills er udarbejdet af en national arbejdsgruppe, hvis formål er at udvikle materiale og planlægge DM i Skills.
Vær opmærksom på, at dette materiale er udarbejdet med samtykke fra de deltagende social – og sundhedsassistentelever i DM i Skills 2023. Eleverne har trænet og øvet for at vise det allerbedste sygepleje. De har sagt ja til at vi må vise og dele det til andre i Danmark.
Vi vil derfor opfordre dig til at vise eleverne en anerkendelse og behandle materialet med omhu.
DM i Skills er et årlig Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 deltagere kæmper inden for deres respektive fag om at blive landets bedste.






