Social- og sundhedspraksisnære cases – opgaver på kirurgisk afdeling GF2 SOSU
Målgruppe
2
Fagområde
3
Varighed
1 timer 00 minutter
Uddannelse
37
38
Dette forløb tager udgangspunkt i opgaver på kirurgisk afdeling og er en del af social- og sundhedspraksisnære cases.
Beskrivelse
Eleverne ser en video, hvor en social- og sundhedsassistentelev arbejder på en mave-og tarmkirurgisk afdeling. Afdelingen modtager patienter til udredning og behandling for tyk-og endetarmskræft og betændelsessygdomme i tarmen. SSA-eleven skal varetage plejen til en borger, som fik en stomi (en kunstig åbning i bugvæggen på maven) for ½ år siden pga. kræft. Borgeren er lige kommet tilbage fra en operation, hvor han har fået lagt stomien tilbage. SSA-eleven målet bl.a. TOKS-værdier, puls, blodtryk, saturation (iltmætning), respirationsfrekvens, smertescoring, mobilisering samt give medicin med en sprøjte, og nål i underhuden.
Eleverne skal derefter svare på en række spørgsmål omhandlende videoen og reflektere i grupper.
Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til postoperativ sygepleje, forståelse for praktiske færdigheder, identificere den sygepleje, der udføres af en social- og sundhedsassistent i mødet med patienten på en kirurgisk afdeling.
Forløbet er udviklet til Grundforløb 2 til social- og sundhedsuddannelserne.
Undervisningsforløbet indeholder et spørgsmålsark til undervisere med link til det filmede scenarie og casebeskrivelse.
Om social- og sundhedspraksisnære cases
Videnscentrets social- og sundhedspraksisnære cases indeholder emner inden for nogle af de områder, som man møder i det sociale- og sundhedsfaglige område.
Hver case tager udgangspunkt i et optaget scenarie fra DM i SOSU Skills 2023, hvorefter eleverne skal gøre sig en række overvejelser/refleksioner om givne situationer.
Læringsmål
- Eleven kan i kendte situationer yde omsorg, sygepleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ud fra enkle etiske refleksioner over borgerens selvbestemmelsesret, intimsfære og blufærdighed (SSH)
- Eleven kan i kendte situationer redegøre for ergonomiske principper, regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, samt deltage i forflytninger med og uden velfærdsteknologiske hjælpemidler, samt i enkle situationer reflektere over egenomsorg i jobudøvelsen (SSH)
- Eleven kan i kendte situationer yde omsorg, pleje og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ud fra enkle etiske refleksioner over borgerens selvbestemmelsesret, intimsfære og blufærdighed (SSA)
- Eleven kan i kendte situationer medvirke til at skabe relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv, samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg (SSA)
Optagelserne er fra DM i SOSU Skills 2023
Optagelserne skal bruges i forløbet med opgaver på kirurgisk afdeling – Postoperativ sygepleje.