Social- og sundhedspraksisnære cases – opgaver i eget hjem GF2 SOSU
Målgruppe
2
Fagområde
3
Varighed
1 timer 00 minutter
Uddannelse
37
38
Dette forløb tager udgangspunkt i opgaver i eget hjem med henblik på medicindispensering og personlig pleje og er en del af social- og sundhedspraksisnære cases.
Beskrivelse
Eleverne ser en video, hvor en social- og sundhedsassistentelev arbejder i Fredericia Kommune i udekørende team. Teamet arbejder tværfagligt og ud fra en helhedsorienteret pleje. I dag skal eleven besøge en borger på 75 år, og som har lammelse af venstre side af kroppen efter en blodprop i hjernen. Borgeren har standfunktion, men vil helst sidde i kørestol. Borgeren kan bevæge armen, men har nedsat kraft i den. Ved ADL støder borgeren ofte ind i dørkarme og møbler med venstre arm. Social- og sundhedsassistenteleven fra videoen har følgende opgaver hos borgeren: Guide i øvre hygiejne, støtte til toiletbesøg, guide ift. tilberedning af morgenmad, dispensere medicin i 14 dage og hjælpe ved øvrige behov.
Eleverne skal derefter svare på en række spørgsmål omhandlende videoen og reflektere i grupper.
Formålet med forløbet er bl.a. at eleverne kan anvende viden om, hvordan man udfører pleje- og omsorgsopgaver ud fra en rehabiliterende tilgang og anvende enkel faglig kommunikation med tværfaglige samarbejdspartnere.
Forløbet er udviklet til Grundforløb 2 til social- og sundhedsuddannelserne.
Undervisningsforløbet indeholder et spørgsmålsark til undervisere med link til det filmede scenarie og casebeskrivelse.
Om social- og sundhedspraksisnære cases
Videnscentrets social- og sundhedspraksisnære cases indeholder emner inden for nogle af de områder, som man møder i det sociale- og sundhedsfaglige område.
Hver case tager udgangspunkt i et optaget scenarie fra DM i SOSU Skills 2023, hvorefter eleverne skal gøre sig en række overvejelser/refleksioner om givne situationer.
Læringsmål
- Eleven kan i kendte situationer indgå i relationer, samt understøtte rehabilitering, guidning og vejledning af borgeren til mestring af eget liv, samt inddrage enkle faktorer, der fremmer og hæmmer motivationen for egenomsorg
- Eleven kan deltage i enkel faglig kommunikation og anvende sundhedsfaglige begreber og på baggrund af observationer i kendte situationer indgå i faglig dokumentation i digitale kommunikations- og dokumentationssystemer
Optagelserne er fra DM i SOSU Skills 2023
Optagelserne skal bruges i forløbet med opgaver i eget hjem – Medicindispensering og personlig pleje.