Social- og sundhedspraksisnære cases – rehabilitering i eget hjem GF1
Målgruppe
1
Fagområde
3
Varighed
1 timer 00 minutter
Uddannelse
37
38
Dette forløb tager udgangspunkt i rehabilitering i eget hjem hos borger med følger efter apopleksi/"stroke" og er en del af social- og sundhedspraksisnære cases.
Beskrivelse
Eleverne ser en video, hvor en social- og sundhedsassistentelev indgår i et tværfagligt team, som arbejder med rehabilitering, i den kommunale hjemmepleje.
Kommunen bruger et særligt program, DigiRehab, som er en træningsteknologi, der indeholder øvelser til træning.
Social- og sundhedsassistenteleven skal varetage plejen hos en borger, som fik apopleksi/”stroke” for 10 måneder siden og skal bl.a. støttes i den fysiske træning ved hjælp af træningsteknologi.
Eleverne skal derefter svare på en række spørgsmål omhandlende videoen og reflektere i grupper.
Forløbet er udviklet til Grundforløb 1 til social- og sundhedsuddannelserne.
Undervisningsforløbet indeholder et spørgsmålsark til undervisere med link til det filmede scenarie og casebeskrivelse.
Om social- og sundhedspraksisnære cases
Videnscentrets social- og sundhedspraksisnære cases indeholder emner inden for nogle af de områder, som man møder i det sociale- og sundhedsfaglige område.
Hver case tager udgangspunkt i et optaget scenarie fra DM i SOSU Skills 2023, hvorefter eleverne skal gøre sig en række overvejelser/refleksioner om givne situationer.
Læringsmål
- Eleven får kendskab til rehabilitering af borgere med apopleksi
- Eleven får kendskab til hvordan man som professionel kan motivere og understøtte borgerens mestring af hverdagslivet
- Eleven får kendskab til hvordan træning med DigiRehab kan indgå som en del af den rehabiliterende indsats
Optagelserne er fra DM i SOSU Skills 2023
Optagelserne skal bruges i forløbet med rehabilitering i eget hjem hos borger med følger efter apopleksi/”stroke”.