Godt at vide
Bliv klogere på køleteknik
På denne side har vi samlet videoer og ressourcer, der kan give dig ny viden inden for køleteknik.
Denne viden er måske ikke et krav, men det er godt at have den for at mestre faget.
Video A: Opstart og idriftsætning af varmepumpe
Video B: Symboler til rørdiagrammer
Video C: Den termostatiske ekspansionsventil
Vil du se flere videoer?
Vi kan anbefale, at du besøger Peter Hørnings Youtube-kanal, hvor du fx også kan se gennemgangen af termostatventil, se hvordan man laver en flare-samling, få gennemgået afspærringshaner og se hvordan man kan indregulere en T2 og TE2 Danfoss-ventil.
Spørg mig om ord og fagbegreber
I vores ekspertchatbot herunder kan du stille spørgsmål og få gennemgået stoffet på nye måder. Du kan også teste dig selv og øve din viden.
Chatbotten er trænet på Peter Hørnings bog: Køleanlæg og Varmepumper, 2023, med tilladelse fra Polyteknisk Forlag. Chatbotten er trænet ud fra grundbogen, men den kan ikke erstatte bogen. Du skal derfor stadig bruge grundbogen i din undervisning.
Vær altid kritisk over for chatbottens svar, da de ikke nødvendigvis er fuldstændigt præcise eller korrekte.
Du må ikke indtaste personlige oplysninger i systemet.
Der kan være en grænse for, hvor mange svar chatbotten kan give hver måned. Hvis grænsen nås, kan det betyde, at chatbotten midlertidigt ikke virker.
Chatbotten erstatter ikke din grundbog, men den kan være et godt supplement til din undervisning. Den kan henvise til figurer og afsnit i bogen, så du kan bruge den som en læsemakker.
Ekspertchatbotten kan også fungere som en hjælpelærer, der kan forklare svære emner fra kølecertificeringskurset på en letforståelig måde.
Hvis du for eksempel vil blive bedre til et emne som ‘Håndtering af kølemiddel’, kan du bede chatbotten om at guide dig gennem en læringsproces. Her kan du stille chatbotten forskellige spørgsmål, så du nemmere kan forstå kursets komplekse emner.
Du kan blandt andet spørge chatbotten om:
- “Kan du forklare X på en nemmere måde?”
- “Hvad skal jeg præcist gøre her?”
- “Kan du uddybe punkt X?”
Hvis du skriver: “Træn mig til eksamen,” vil chatbotten stille dig spørgsmål om vigtige emner og begreber, som du kan blive spurgt om til eksamen. Det hjælper dig med at forberede dig bedre.