Læringsteknologier - Stop motion
Opgavebeskrivelse
Kommunikation er afgørende i arbejdet med borgere og deres pårørende. Som kommende social- og sundhedsprofessionelle skal I kunne skabe tillid og forståelse gennem klar og empatisk kommunikation.
Udfordring
Forestil jer, at I skal illustrere et eksempel på god kommunikation mellem en fagprofessionel og en pårørende. Hvordan kan I vise, hvad der kendetegner en respektfuld og effektiv kommunikation?
- Hvordan kan I vise eksempler på både verbal og nonverbal kommunikation, der kan styrke dialogen og relationen med de pårørende?
- Hvordan kan I illustrere vigtige kommunikationsstrategier som aktiv lytning, empati og tydelig information i en samtale?
- Hvordan kan I vise kommunikationens betydning for at skabe tillid og forståelse?
Præsentationsform
I skal præsentere jeres løsning i form af en kort stop motion-film, der viser et eksempel på god kommunikation mellem en fagprofessionel og en pårørende.
- Planlæg en kort fortælling om en samtale med en pårørende.
- Brug figurer eller objekter til at skabe en visuel historie.
- Tag billeder og lav en stop motion-film i Stop Motion Studio på Studietube.
- Afslut med en kort reflektion om, hvorfor god kommunikation er vigtig i jeres arbejde.