Definition: Teknologiforståelse
Videnscenter for Velfærdsteknologi forstår begrebet teknologiforståelse som:
En almen og erhvervsrettet kompetence, hvor elever og fagprofessionelle gennem viden, færdigheder og kompetencer, forstår, anvender, analyserer, og udvikler digitale- og velfærdsteknologiske løsninger i et omsorgsarbejde, hvor teknologi og menneske indgår i et meningsfuldt samspil.
Forståelsen tager udgangspunkt i teknologiforståelse som en kompetence, der består af fire del-kompetencer (Undervisningsministeriet, 2018):
Digital myndiggørelse: At forstå og kunne vurdere digitale teknologier og deres betydning i hverdagen og på arbejdspladsen.
Digital design og designprocesser: At kunne forstå og anvende digitale løsninger og skabe prototyper via designprocesser/-metoder.
Computationel tankegang: At forstå, hvordan data og information behandles af digitale teknologier.
Teknologisk handleevne: At kunne bruge digitale teknologier sikkert og hensigtsmæssigt.
Teknologiforståelse eksisterer ikke som et separat fag på de uddannelserne som udbydes på social- og sundhedsskolerne i Danmark, hvorfor vi her har fokus på at arbejde med kompetencen teknologiforståelse som et integreret fag i den øvrige undervisning.
Taksonomisk beskrivelse af teknologiforståelse
I videnscentret arbejder vi med at implementere det 21. århundredes kompetencer i en SOSU-faglig kontekst på tværs af landets social- og sundhedsuddannelser. I den forbindelse har man arbejdet med didaktiske værktøjer med taksonomisk opbygning (Videnscenter for Velfærdsteknologi, u.d.).
Med udgangspunkt de taksonomiske beskrivelser af kompetencerne i EUD Erhvervsinformatik (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023, s. 10-29) har VFV valgt at beskrive teknologiforståelse i et taksonomisk format, da dette er et format som både videnscentret og social- og sundhedsuddannelserne er vant til at arbejde med.
VFV udfolder de delkompetencerne i teknologiforståelse som en taksonomi, der handler om at kunne forstå, anvende, analysere og udvikle teknologi. Denne niveauopdeling skal ikke forstås, så hvert niveau er adskilt fra hinanden, men at hvert enkelt niveau reelt set indeholder elementer af hinanden. Denne taksonomi ikke har til formål at erstatte de fire delkompetencer, men snarere at supplere og operationalisere dem i en erhvervsrettet kontekst.
Vi vil i det kommende bruge betegnelsen fagperson som henvisning til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, og vi skelner ikke mellem elev og uddannet personale.
Teknologiens funktion og hensigt/intentionalitet
Som fagperson skal man kunne forstå, hvordan teknologier fungerer og deres formål. For eksempel vide, hvordan en digital kalender-app kan understøtte struktur i hverdagen for en borger med demens, hvilket bidrager til borgerens tryghed og selvstændighed.
Refleksion
Som fagperson skal man have kompetencen til at reflektere over teknologiers rolle og betydning. For eksempel forstå forskellen mellem overvågning og monitorering ved opsætning af sensorgulv samt reflektere over de etiske overvejelser, teknologien fordrer.
Samspillet mellem menneske og teknologi
Som fagperson skal man have viden om interaktion mellem mennesker og teknologi og konsekvensen heraf. For eksempel få indsigt i, hvordan et digitalt kommunikationssystem bruges til at sikre sammenhæng i forældresamarbejdet og teamkommunikation i en daginstitution.
Teknologiens rolle i en faglig praksis
Som fagperson skal have forståelse for, hvordan teknologi anvendes i en professionel kontekst. For eksempel forstå, hvordan elektroniske plejeplaner anvendes i den daglig pleje.
Kompetent kommunikation:
Som fagperson skal man have viden omforskellen på digital og analog kommunikation, herunder net etikette. Det kan eksempel være at udføre et skærmbesøg hos en borger eller lave et opslag på arbejdspladsens SOME-konti.
Handlemod:
Som fagperson skal man have mod og blive i stand til at handle hensigtsmæssigt med nye digitale eller velfærdsteknologi. Det kan være at implementere og være nysgerrig på nye teknologi på arbejdspladsen eksempelvis brugen af en sensorble i plejen.
Kollaboration:
Som fagperson skal man kunne samarbejde med andre med/via brug af digitale teknologier. Det kan være at bruge et digitalt læringsspil sammen med en gruppe børn og justere tempo og indhold ud fra børnenes engagement og udviklingstrin.
Brugertilpasning:
Som fagperson skal man kunne tilpasse en digital- eller velfærdsteknologi til brugernes behov. Det kan være at tilpasse en medicindispenser til en borger med nedsat syn ved at indstille en større skriftstørrelse og talefunktion, så borgeren selvstændigt kan håndtere sin medicinering.
Etisk opmærksomhed:
Som fagperson skal man have kompetencer til at anvende teknologi på en etisk ansvarlig måde, med respekt for borgerens privatliv og værdighed. Det kunne være at se det etiske perspektiv i brugen af trygheds teknologier hos borgere med demens.
At bruge teknologien på måder der styrker kvalitet og værdighed:
Som fagperson skal man kunne anvende teknologi til at forbedre kvaliteten og værdigheden i omsorgsarbejde. Det kan være at understøtte borgeren i anvendelse af E-boks eller Mit ID og dermed sikre borgerens værdighed og myndiggørelse.
Intentionen bag teknologien:
Som fagperson skal man have kompetencen til at analysere formålet og hensigten med teknologien. Dette kan være at undersøge, hvorfor en bestemt type overvågningsudstyr er designet til at give påmindelser om medicinindtagelse, og hvordan dette kan understøtte borgerens selvstændighed og sikkerhed.
Konsekvenserne ved brugen af teknologien:
Som fagperson skal have kompetencen til at analysere potentielle konsekvenser ved teknologiers anvendelse. Dette kan være at analysere, hvordan indførelsen af et digitalt plejeplanlægningssystem påvirker arbejdsbyrden for social- og sundhedspersonale, og hvordan det kan ændre interaktionen mellem personale og borgere.
Lokal implementering:
Fagpersonen kan analysere, hvordan teknologi kan implementeres lokalt. Dette kan være en vurdering af, om en ny planlægningsapp sparer tid i praksis, eller skaber dobbeltarbejde, fordi den ikke er integreret med det eksisterende omsorgssystem.
360-graders analyse:
Fagpersonen skal have kompetencen til at analysere teknologiers indvirkning på borger, organisation, økonomi, bæredygtighed og teknologi. Dette kan være indførelsen af kommunikationssystem hos et barn med funktionsnedsættelse.
Borgerens oplevelse:
Fagpersonen skal have kompetencen til at analysere, hvordan borgere oplever brugen af teknologier. Dette kan være at undersøge, hvorfor en borger undlader at bruge sin medicindispenser, og identificere, at årsagen kan være utryghed ved teknologien frem for manglende evne til at bruge den.
Databrug og etik:
Som fagperson skal man kunne analysere, hvordan data bruges, og de etiske overvejelser herom. Dette kan være drøfte med kolleger, hvordan digitale billeder deles med forældre, og hvilke grænser der bør være for dokumentation og privatliv.
Problemløsning og innovation:
Fagpersonen skal være i stand til at løse problemer og innovere med digitale- eller velfærdsteknologier. Dette kan være lave en brugervejledning med billeder eller oplære i anvendelse af digitale hjælpemidler til en kollega, der har svært ved at betjene det digitale journalføringssystem.
Kontekstafhængig brugertilpasning:
Fagpersonen skal kunne tilpasse teknologi til specifikke kontekster. Dette kunne være at tilpasse en fjernbetjening til en borger med funktionsnedsættelse.
Evaluering og justering af arbejdsgange og teknologier:
Fagpersonen skal kunne evaluere og justere eksisterende arbejdsgange og teknologier. Dette kan være at anvende elektroniske drikkeglas til monitorering af borgerens væskeindtag for at forebygge dehydrering og forbedre plejekvaliteten.
Børne- og Undervisningsministeriet. (4. oktober 2021). Erfaringerne fra forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen er landet. Hentet fra Børne- og Undervisningsministeriet: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211004-erfaringerne-fra-forsoeg-med-teknologiforstaaelse-i-folkeskolen-er-landet
Børne- og Undervisningsministeriet. (27. april 2022). Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne – Bilag 6 – Erhvervsinformatik (BEK nr 555). Hentet fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555#idf6d74b83-316c-491a-871c-3904eb62c380
Børne- og Undervisningsministeriet. (2023). Vejledning til Erhvervsinformatik – EUD Grundfag. Hentet fra Børne- og Undervisningsministeriet: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/erhverv/pdf23/maj/230502vejledning-til-erhvervsinformatik.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet. (u.d.). Teknologiforståelse – Grundskole. Hentet fra EMU: https://www.emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse?b=t5
Undervisningsministeriet. (December 2018). Læseplan for forsøgsfaget teknogiforståelse. Hentet fra EMU: https://www.emu.dk/sites/default/files/2019-02/GSK.%20L%C3%A6seplan.Tilg%C3%A6ngelig.%20Teknologiforst%C3%A5else.%20pdf.pdf
Videnscenter for Velfærdsteknologi. (u.d.). 21. århundredes kompetencer. Hentet fra Videnscenter for velfærdsteknologi: https://vcp.dev.gejststudio.com/vfv/21st-skills/