Om os
Om Videnscenter for Velfærdsteknologi
Videnscenter for Velfærdsteknologi (VFV) er et af de syv nationale videnscentre inden for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, etableret og finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi indsamler, udvikler og videreformidler viden om velfærds- og læringsteknologier inden for sundhed, omsorg og pædagogik til brug hos landets SOSU-skoler og arbejdsmarkedsuddannelser.
Videnscenter for Velfærdsteknologi arbejder målrettet på at opkvalificere elever og kursisters forståelse af velfærds- og læringsteknologi inden for sundhed, omsorg og pædagogik.
Formålet er at sikre, at de opnår de nødvendige kvalifikationer til at møde fremtidens arbejdsmarked og udnytte teknologiens potentiale til at skabe værdi for både medarbejdere og borgere i social- og sundhedssektoren. Vi fokuserer på at integrere de nyeste digitale løsninger og teknologier i undervisningen på SOSU-skoler og arbejdsmarkedsuddannelser for at fremme udviklingen af en fremtidssikret arbejdsstyrke.
Vi tilbyder:
- Forløb og materialer: Udvikle og formidle nye undervisningsforløb og -materialer.
- Netværk: Understøtte relevante netværk for udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser på videnscentrets område.
- Vidensdeling: Samle og formidle ekspertviden om ny teknologi samt tilbyde arrangementer, der holder undervisere opdateret på de nyeste teknologiske fremskridt.
- Partnerskaber: Samarbejde med udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, relevante faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg og andre uddannelsesinstitutioner.
Vores materialer, aktiviteter og arrangementer er målrettet undervisere, fagprofessionelle, chef- og uddannelsesledere og konsulenter, der arbejder med implementering af velfærds- og læringsteknologi på landets SOSU-skoler og arbejdsmarkedsuddannelser.
Derudover er vi en relevant aktør for repræsentanter fra offentlige myndigheder og politiske beslutningstagere, der er involveret i uddannelses- og velfærdspolitik, og som kan bruge vores indsigter til at forme fremtidige initiativer og politikker. Endelig henvender vi os til virksomheder og organisationer, som udvikler og tilbyder teknologi til velfærdssektoren, og som kan få indsigt i, hvordan deres løsninger anvendes i i uddannelse og oplæring.
VFV – en del af de danske SOSU-skoler
SOSU H er værtskole for Videnscenter for Velfærdsteknologi, og hovedkontoret er placeret på SOSU H i Brøndby. Videnscenteret har et landsdækkende perspektiv og samarbejder med alle landets social- og sundhedsskoler, hvor lokale Videnscenter-koordinatorer understøtter implementeringen af videnscentrets aktiviteter og mål.
- SOSU Nord
- SOSU H
- VEVO skolen
- Randers Social- og Sundhedsskole
- SOSU Østjylland
- Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens
- SOSU Esbjerg
- SOSU Syd
- Social- og Sundhedsskolen Fyn
- SOSU Nykøbing Falster
- SOSU ZBC
- Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland
- Bornholms Sundheds-og Sygeplejeskole
- UC Diakonissestiftelsen
Hvis du ønsker at vide mere om Videnscenter for Velfærdsteknologi, er du altid velkommen til at kontakte os.