Broderimaskine
På denne side finder du information om broderimaskiner – specielle symaskiner designet til at skabe præcise broderier.
En broderimaskine er en type symaskine, der er designet specielt til at lave broderier. Den kan automatisk sy mønstre og designs på stof ved hjælp af tråd. Du kan vælge eller designe et mønster, og maskinen vil følge det præcist, hvilket gør det meget nemmere og hurtigere end at brodere i hånden.
Med en broderimaskine kan man upcycle sit tøj med flotte broderier og man kan lave flotte patches til at reparere huller i tøj. Man kan også designe mærker eller ikoner til brug på tøj eller tilbehør.
Broderimaskinen appellerer til kreativitet og motiverer eleverne til at tænke bæredygtigt i forhold til tekstiler.
Man gør sit design klar i den medfølgende app. Her kan man hente forskellige skabeloner og man kan selv designe med både skrift og figurer. Når designet er klar sender man det via bluetooth til maskinen. Man tråder maskinen med den ønskede farve tråd, og sætter sit stof fast maskinens ramme. Herefter starter man broderiet fra app´en, og skal der skiftes farve undervejs guides man fra app´en til dette.
Man kan købe en god broderimaskine for 4-5000 kr. inkl. moms.
