Værktøjskasse
Med denne værktøjskasse håber vi at give dig de nødvendige ressourcer og den inspiration, du behøver for at skabe et inspirerende og engagerende læringsmiljø gennem Makerspace-aktiviteter.
FIRE-modellen
Undervisningsmateriale og undervisningsaktiviteter er primært bygget op omkring FIRE modellen. FIRE er en innovativ 4- faset designmodel.
FIRE-modellen arbejder med en læreproces i fire faser:
- Forståelse (af udfordringer og behov)
- Ideudvikling (og konceptudarbejdelse)
- Realisering (af prototyper og løsninger)
- Evaluering (af processen og produktet
Gennem disse faser udforsker vi emnet, genererer kreative idéer, bringer dem til live og reflekterer over vores arbejde. FIRE-modellen guider os til at opnå vores faglige mål og skabe meningsfulde projekter.
Video om Makerspace
Denne lille film om Makerspace og FIRE er henvendt til dine elever. Du kan anvende den som introduktion til arbejdet i Makerspace og til FIRE
Det gode pitch
Et pitch er en kort og præcis præsentation af fx ens innovative idé i en innovationsproces. Det indebærer at besvare følgende tanker: Udfordringer og behovet er…., Vores løsning skaber…., Målgruppen er ….., Konceptet virker fordi … eller Idéen er unik/sej fordi …
Et godt pitch formidler klart og overbevisende, hvad din idé handler om, dens værdi og relevans. Det hjælper med at skabe interesse, engagere lytterne og muligvis tiltrække ressourcer eller samarbejdspartnere til at bringe idéen til virkelighed.
Nedenfor kan du se et videoklip omkring innovation inden for det social- og sundhedsfaglige område, som fortæller nærmere om det gode pitch. Videoklippet fra InnovaZonen med Malene – tips og tricks til undervisning med og i innovation, som er en ny innovationsserie lavet af Randers Social- og Sundhedsskole.
Mock-up
En mock-up er en visuel eller fysisk præsentation af en idé, et produkt eller et koncept, som bruges til at illustrere, teste eller demonstrere en idé.
En mock-up kan være i form af tegninger, digitale billeder, 3D-modeller eller fysiske modeller lavet af materialer som papir eller plastik.
Mock-ups hjælper med at visualisere og kommunikere idéen, identificere styrker og svagheder ved idéen og samle feedback fra medstuderende og fx brugere.
Mock-up spiller en vigtig rolle i design- og udviklingsprocessen for at tillade forbedring og justering, inden den endelige Pitch sker.
Inspiration fra litteratur og hjemmesider:
https://cfu.phabsalon.dk/paa-tvaers-af-fag/makerspace
21stskills værktøjskasse – Velfærdsteknologi (Vest) (vcp.dev.gejststudio.com)
Innovative elever – undervisning i FIRE faser , Lilian Rohde & Anja Lea Olsen, Akademisk Forlag 2013
Innovative studerende, Jens Boelsmand & Lilian Rohde, Akademisk Forlag 2016
Kreativ tænkning, Mitchel Resnick, Klim 2019