Underviserens rolle i det hybride læringsrum

I hybrid  undervisning sættes eleven i centrum, hvilket fremmer autonomi og aktiv deltagelse. Eleven går fra at være en passiv modtager af viden til at være en aktiv deltager ved at være undersøgende og konstruerende. Denne tilgang gør det nemmere for eleven at lære, hvordan man lærer, og reflektere over anvendelsen af viden i praksis.

Elevcentreret læring er en praksisnær undervisningsform, hvor elevernes erfaringer inddrages, og de har stor medbestemmelse over deres læringsproces:

Elevansvar: Eleven har et stort medansvar for at nå målene og tilegne sig nødvendig viden.

Opsøgende og nysgerrig: Eleven skal selv opsøge svar og uddybning, hvis der er noget, de ikke forstår.

Samarbejde: Fokus på gruppearbejde, hvor eleverne aftaler delopgaver og lektier.

Reflekterende praktiker: Eleven trænes i at vurdere og forbedre egen praksis løbende.

En central del af undervisningen er udarbejdelsen af en læringspakke, der indeholder alt nødvendigt undervisningsmateriale for den pågældende periode.

Læringspakker inkluderer klare krav til eleverne, såsom fastlagt tid til selvstændigt gruppearbejde og tidspunkter for synkron undervisning. Derudover definerer de specifikke områder, udfordringer (opgaver) og læringsstile, som eleverne skal beskæftige sig med i perioden. Inspirationsmateriale fungerer som en kilde til viden og ekstra materiale kan også være inkluderet.

Når vi udvikler læringspakker, er det vigtigt at indtænke 21st Century Skills. Det betyder, at læringspakkerne skal opstille udfordringer, som eleverne kan arbejde med frem for traditionelle opgaver. Udfordringerne skal give eleverne mulighed for at styre deres egen læringsproces (autonomi), arbejde innovativt og fremme deres kreative tænkning i fællesskab. Dette fremmer elevernes nysgerrighed og deres ønske om at blive klogere på et område.

For at understøtte disse mål, er læringspakkerne designet til at:

• Fremme autonomi: Eleverne styrer deres egen læringsproces.
• Stimulere innovation: Eleverne arbejder kreativt og løser problemer sammen.
• Vække nysgerrighed: Eleverne bliver motiverede til at udforske og forstå nye områder.

21st Century Skills er en integreret del af læringspakkerne, hvilket gør eleverne bedre rustet til fremtidens udfordringer og arbejdsmarked.

For at støtte eleverne i planlægningen af deres tid og skabe struktur, er det vigtigt at inkludere værktøjer eller ressourcer, fx en kalender, der kan hjælpe dem med at håndtere deres arbejde effektivt. Herunder hvornår der er synkron/asykron undervisning, vejledningstimer m.m.

På forløbsoversigten skal det fremgå hvornår skemaet er låst med bl.a. simulation træning, samtaler og vidensboost samt tidsestemering på de forskellige læringsaktiviteter.

I det hybride læringsrum er det afgørende, at eleverne arbejder kollaborativt i deres grupper for at sikre både faglig og personlig udvikling. Underviseren spiller en central rolle i at skabe rammerne for dette ved at tage ansvar for gruppedannelse og vejlede eleverne i, hvordan de kan arbejde effektivt sammen. En struktureret tilgang til gruppernes opbygning og dynamik kan fremme samarbejdet og skabe et produktivt læringsmiljø.

SOSU Nord fremhæver, at fleksibilitet og hensyntagen til elevernes arbejdsrytmer og livssituationer er nøglen til vellykket gruppearbejde. Ved at lade eleverne selv planlægge, hvordan og hvornår de vil mødes, kan man skabe grupper, der både fungerer i praksis og styrker relationerne på tværs af livssituationer. Grupper med medlemmer i lignende livsfaser kan for eksempel øge samarbejdsevnen og effektiviteten.

For yderligere at understøtte gruppedannelse og samarbejde er der i Complementum-projektet udviklet en række ressourcer og værktøjer. Disse materialer er udarbejdet til at inspirere og støtte dig til at fremme en kultur for effektivt gruppearbejde. Nøgleelementerne i materialepakken inkluderer:

• Kørekort til gruppearbejde: En guide med øvelser og oplæg, der hjælper eleverne med at forstå vigtigheden af samarbejde, konflikthåndtering og selvrefleksion​.
• Materialepakken:
  • Grupperolletest: Et værktøj, der giver eleverne indsigt i deres egne og andres grupperoller, hvilket skaber en større forståelse for gruppedynamikken og individuelle styrker​​.
  • De otte grupperoller: En oversigt over typiske roller i grupper og hvordan man kan arbejde konstruktivt med dem​.
  • Scoringsskema: Et praktisk værktøj til at analysere og diskutere testresultater, som kan bruges til at fremhæve gruppens samlede styrker og potentielle udviklingsområder​.
  • Øvelsen “Fire standpunkter”: En aktivitet, der sætter fokus på refleksion over samarbejde og det enkelte gruppemedlems ansvar​.

Disse værktøjer kan hjælpe med at skabe et dynamisk og støttende miljø for eleverne, hvor kollaboration og fleksibilitet går hånd i hånd, til at styrke samarbejdskulturen og sikre en positiv læringsoplevelse.

Ved at integrere feedbackprocessen i undervisningsplanlægningen og løbende evaluere sikrer underviseren kontinuerlig forbedring. En feedbackguide eller skabelon kan være en nyttig ressource til at strukturere feedbackprocessen.

• Peer-to-peer feedback – For at maksimere elevernes læringsoplevelse kan du som underviser integrere peer-to-peer-feedbackprocessen. Det er afgørende at opstille klare retningslinjer og strukturer for feedback og skabe et trygt og støttende læringsmiljø. Gennem undervisning og vejledning kan underviseren understøtte eleverne i at give effektiv feedback.
• Formativ feedback – Gives som en naturlig del af hverdagen, hvor grupperne er i løbende kontakt med underviserne i både spontane og planlagte vejledningssituationer. Formativ feedback kan være time out, hvor eleverne pitcher deres aktuelle ståsted og hvor underviser og elever giver formativ feedback til den videre proces. Fx. Med De Bones hatte.
• Summativ feedback – Både underviser og holdet bidrager med summativ feedback ved afslutning af vidensdeling og afslutning af forløbet.

I det hybride læringsrum er det essentielt at opretholde både vejledningstid og statussamtaler. Disse samtaler giver eleverne mulighed for både feedback på deres nuværende arbejde og feedforward til deres fremtidige udvikling.

• Vejledningstiden fokuserer på gruppeniveauet og samarbejdet. Det er her, eleverne kan drøfte faglige spørgsmål, udforske idéer og hjælpe hinanden med at opnå fælles mål.
• Statussamtalerne er afgørende for at forstå, hvor hver elev står i deres læring, og hvordan de kan bevæge sig fremad. Her kan underviseren og eleven diskutere eventuelle udfordringer, succeser og behov for yderligere støtte.

Formålet er at eleverne modtager feedback på deres arbejde og at anvende denne feedback til at forbedre deres læringserfaring.

Katalysator i det hybride læringsrum

I det hybride læringsrum har du som underviser en central rolle i at igangsætte og inspirere. Du er den, der tænder gnisten og skaber engagement. Ved at introducere nye teknologier og fremme kreativitet, er du med til at accelerere læringen og gøre undervisningen dynamisk.

Som underviser i rollen som katalysator er din opgave at skabe et miljø, hvor ny læring opstår både fysisk og virtuelt. Den bedste måde, hvor du som underviser kan antænde en gnist hos eleven, er ved at stille spørgsmål såsom:

• “Hvordan kom du på den idé?”
• “Hvorfor tror du at det skete?”
• “Hvis du kunne ændre én ting ved dit projekt, hvad kunne det så være?”
• “Hvad kommer mest bag på dig?”
  (Resnick, 2019).

Du kan fremme den katalyserende effekt ved at skabe læringspakker med udfordringer, der opfordrer eleverne til at tænke kreativt og problemorienteret. Her er tale om projektbaserede udfordringer, hvor eleverne skal producere noget relevant for faget.

Du kan opfordre til samarbejde ved at organisere virtuelle møder, hvor eleverne kan dele idéer og bygge videre op hinandens tanker. Det skaber et kreativt miljø, hvor forskellige perspektiver kombineres og videreudvikles.

For at øge engagementet hos eleverne kan undervisningen gøres interaktiv ved at give dem en aktiv rolle i deres egen læring. Dette kan opnås ved at tage en legende tilgang til læring fx ved at integrere konkurrencer, quizzer eller realtidsdiskussioner under synkron undervisning.

For at undgå monotoni i undervisningen er det vigtigt at variere undervisningsmetoderne i læringspakkerne. Sørg for en dynamisk atmosfære ved at skifte mellem gruppearbejde, hvor eleverne kan fordybe sig og være producerende. Give korte videnslommer og mulighed for korte plenumdiskussioner. Overvej som underviser, hvilke typer læringsmiljøer der bedst passer til arbejdet med læringsmålene. Skal der være et formidlingsrum? Et fordybelsesrum? Et projektrum? Et innovativt rum? osv.

Stimuler nysgerrighed hos eleverne ved at opfordre dem til at stille spørgsmål, udforske emnet selvstændigt og forfølge deres interesser. Det skaber en kultur af livslang læring, hvor nysgerrighed og opdagelse er i centrum.

Ved at have dette i baghovedet vil du som katalysator ikke kun tænde gnisten for læring hos eleverne, men også skabe et engagerende og dynamisk læringsrum, der inspirerer eleverne til at være aktive producenter af ny viden.

Konsulentrollen i det hybride læringsrum

Som underviser i rollen som konsulent spiller du en nøglerolle i at vejlede og støtte eleverne i deres læringsproces. Her gælder det ikke om at komme med instruktioner eller svar, men forsøge at hjælpe eleven med at løse udfordringerne på egen måde ved at guide gennem sparring. I konsulentrollen kan du som underviser have forskellige “hatte på”:

1. Som den faglig konsulent guider du eleverne gennem den faglige viden og de nødvendige koncepter i det pågældende emneområde. Du bidrager med ekspertise og indsigt, der hjælper eleverne med at forstå og anvende teori og praksis på en meningsfuld måde.
2. Som den tekniske konsulent guider du eleverne gennem brugen af teknologiske hjælpemidler og værktøjer. Det gøres gennem konkrete tips, tricks og teknikker, hvor elevens brug af digitale ressourcer optimeres.
3. Som den kreative konsulent fokuserer du som underviser på at stimulere og udvikle på elevernes kreativitet og idéer. Det indebærer at tilskynde innovative tænkemåder, at tænke ud af boksen og finpudse eksisterende idéer.
4. Som mentor sørger du for at guide eleverne gennem deres personlige og faglige udvikling. Det indebærer at lytte, rådgive og dele erfaringer, hvor du støtter op om elevernes følelse af selvstændighed og selvtillid.

Overordnet har du som underviser ansvar for at sikre, at eleverne får den nødvendige faglige viden og de rette redskaber til at kunne overkomme de udfordringer, de møder i deres løsning af den givne udfordring.

Forbindelsesled i det hybride læringsrum

Som underviser spiller du en central rolle i forhold til at skabe forbindelser mellem eleverne, hvor de kan lære med og af hinanden. Vi skal som underviser støtte op om at skabe et fællesskab om fælles læring. I dette perspektiv handler det om at dele viden, så meget som muligt, fx inddrage Timeout i elevernes proces. Det er i de sociale fællesskab at eleverne opnår størst mulig læring. Som underviser kan du også facilitere samarbejdsprojekter mellem eleverne på tværs af interesse- og fagområder. Det skaber en dynamisk undervisningskultur, hvor ideer og ressourcer deles.

Samarbejdspartner i det hybride læringsrum

Som underviser med fokus på samskabelse er dit fokus selv at være aktivt producerende, hvor eleverne ser dig som en aktiv samarbejdspartner, de kan lade sig inspirere af. At vise at vi som underviser tør at være eksperimenterende og afprøvende i det åbne rum sammen med eleverne, kan være med til at give eleverne mod på at prøve nye idéer, redskaber og metoder af. At vi som underviser også er en samarbejdspartner og ikke er eksperter indenfor alle fagområder og teknologier. Vi kan alle sammen bidrage til læring. Ikke kun underviseren, men eleverne kan på lige fod være med til at skabe nye læring i læringsrummet.

Eleverne kan være medskabende af læringsrummet ved at byde dem ind i beslutningsprocesser og give feedback. Dette giver en mere elevcentreret og inkluderende undervisning.

At undervise både i det fysiske og digitale rum kræver en bevidst tilgang til brugen af kroppen, rummet, fællesskabet og eksperimentet. Her er nogle praktiske tips og ideer til, hvordan du kan skabe en dynamisk og engagerende undervisning i det hybride læringsrum:

1. Brug af det fysiske rum:

• Indtænk udnyttelsen af det fysiske rum og flytbare møbler i læringsaktiviteter, så det understøtter forskellige undervisningsformer såsom oplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver.

2. Kombiner de fysiske og digitale rum:

• Brug Teams/Zoom, webcam og mobil til at forbinde de forskellige rum.
• Skab dialog og et uformelt rum ved at kommentere på, hvad der er i baggrunden hos deltagerne.
• Vælg bevidst en baggrund på din skærm, der understøtter undervisningens faglige indhold.

3. Inddrag kroppen og hænderne:

• Tegn modeller eller demonstrer noget fysisk i undervisningen.
• Vis både ansigt og hænder samtidig, så eleverne kan se både dig og det, du demonstrerer.

4. Brug Genstande og værktøjer:

• Indtænk genstande og værktøjer i undervisningen, så det digitale rum bliver et aktivt værksted.
• Skab fællesskaber ved at gøre noget sammen, som fx do-redo-share aktiviteter.

5. Forberedende overvejelser:

• Overvej, hvad I vil fortælle, vise, opsøge, undersøge og diskutere sammen.

6. Eksperimenter med fællesskaber:

• Brug værksteder, laboratorier og makerspaces til at kommunikere og udveksle ideer og processer.
• Kombiner rum, krop og genstande for at skabe en moderne og fremtidssikret læringsoplevelse.

Inspiration fra eksperter: Klaus Thestrup, lektor ved Aarhus Universitet, har introduceret Videncenter for Velfærdsteknologi til konceptet “Krop og Værksted i Digitale Læringsrum”. Klaus har bidraget med oplæg og workshops i forbindelse med projektet Det Hybride Læringsrum.

Se eksempler: Herunder kan du se udklip fra et oplæg med Klaus Thestrup, hvor han deler sine erfaringer og ideer om krop og værksted i digitale læringsrum.

At undervise online kræver en bevidst tilgang til variation og engagement for at sikre læring og fastholde opmærksomhed. Her er nogle praktiske tips og ideer til, hvordan du kan skabe en dynamisk og interaktiv undervisning i det digitale læringsrum:

1. Skift fokus ofte: Involver deltagerne mindst hver 6.-7. minut for at holde dem engagerede. Dette kan gøres gennem små aktiviteter som quizzer, afstemninger, refleksioner eller diskussioner i breakout-grupper.
2. Tænk i klodser: Opdel undervisningen i små, modulære enheder – fx korte oplæg, refleksioner, gruppearbejde og fysiske pauser. Ved at kombinere genkendelige og nye klodser skaber du variation og dynamik i undervisningen.
3. Respektér tidsrammer: Strukturér sessionerne med klare pauser og brug tommelfingerreglerne:
   • 60 sekunders reglen: Forklar hurtigt sessionens mål.
   • 6 minutters reglen: Aktivér deltagerne jævnligt.
   • 60 minutters reglen: Hold en pause hver 45-60 minut.
4. Brug “kæder”: Design undervisningsforløb ved at sammensætte klodser i sekvenser, der fremmer flow og fleksibilitet. En velfungerende kæde består af en blanding af kendte aktiviteter og enkelte nye elementer, der udfordrer og engagerer.
5. Variation styrker læring: Skab forskellige tempoer og læringsstile ved at veksle mellem aktiviteter som oplæg, diskussion, refleksion og praktiske øvelser. Variation fremmer engagement og gør undervisningen mere inkluderende.

Inspiration fra eksperter: Kenneth Agerholm
Kenneth Agerholm, medforfatter til bogen Online Facilitering, er en erfaren underviser og facilitator, der hjælper uddannelsesinstitutioner med at skabe engagerende og faciliterende undervisningsmiljøer – både online og offline. Kenneth delte sin viden og erfaring som gæsteoplægsholder på Videncenter for Velfærdsteknologis netværksmøde, hvor han præsenterede konkrete metoder til at designe varierede og dynamiske online undervisningsforløb f.eks. BLOX-metode, som er små modulære enheder (klodser) til at skabe dynamiske læringsoplevelser i det digitale rum.

Se eksempler:
Herunder kan du udforske Kenneth Agerholms metoder og få indsigt i, hvordan du kan implementere variation og interaktion i dine undervisningsforløb. Hans tilgang giver en praktisk opskrift, som kan anvendes direkte i planlægningen af online undervisning.

Underviserens rolle i online undervisning

Eksempel på online modul opbygget i kæde med klodser