Målgruppe

3

Fagområde

3

Varighed

1 timer 30 minutter

Uddannelse

37

38

Bogmærke
Velfærdsteknologi

Livet med Demens” skildrer Harald på 70 år, der har Alzheimer. Målet er at skabe borgercases, der giver eleverne praksisnære oplevelser, med mulighed for at træne hverdagsobservationer, refleksioner og planlægge indsatser med udgangspunkt i en ”virkelig” borger.

Beskrivelse

360 gr. filmen ”Livet med demens” er en inspirationsvideo, som består af 7 scener med eksemplariske situationer fra en borgers liv. Optaget i autentiske omgivelser. Vi ser scener fra Haralds hverdag sammen med hans kone, datter og i mødet med medarbejdere. Vi oplever de sanse-forstyrrelser som kan observeres hos en borger med Alzheimers demens og hvordan en borgeren med demens kan opleve virkeligheden.

Hvis du bruger hele filmen, kan du give eleverne et indblik i udvalgte dele af hverdagen for en borger med demens. Alternativt kan du bruge de enkelte scener til at vise eleverne hvordan visse dele af de teoretiske tilgange kan bruges.

Alternativt kan du se de kortere film, enten fra medarbejderens perspektiv eller fra Haralds synsvinkel.

Om eleverne ser hele, dele eller alle tre film, er tanken at det skal skabe refleksioner over det de har set og hvordan teori og praksis kan kombineres bedst muligt når de efterfølgende møder en borger med demens. Filmen kan give eleverne en oplevelse af at være til stede.

Læringsmål

  • (SSA) Mødet med borgeren: Fagmål 2, 4, 6, 7, 9
  • (SSA) Psykisk sygdom og sygepleje: Fagmål 1, 4, 5, 7, 8
  • (SSA) Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering: Fagmål 6, 8, 10
  • (SSA) Valgfrit uddannelsesspecifikt fag: SOSU-assistentens rolle ved indlæggelse af borgere med demens
  • (SSH) Mødet med borgeren: Fagmål 4, 5, 8, 9
  • (SSH) Personlig hjælp, omsorg og pleje: Fagmål 1, 4, 5, 9
  • (SSH) Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering: Fagmål 2, 9, 11
  • (SSH) Valgfrit uddannelsesspecifikt fag – Samarbejdet med borgeren med demens og pårørende: Fagmål 1, 2, 3, 4, 5

21. århundredes kompetencer

Forløbet er opbygget med det 21. århundredes kompetencer som pædagogiske didaktiske rammesætning. Til dette forløb er der fokus på følgende kompetencerne:

Varighed

Borgercasen om ” Livet med demens” består af 7 små scener med forskellige temaer. Samlet længde på filmen er ca. 13 minutter.

Vi anbefaler at der arbejdes med en scene ad gangen, da der er mulighed for at arbejde med forskellige temaer i scenerne. Hvis filmen ses samlet, er det vigtigt at underviser udvælge de temaer, som der ønskes fokus på.

Derudover foreligger der to kortere film: én set fra medarbejderens perspektiv og én fra Haralds perspektiv. Det anbefales at starte med filmen fra medarbejderens synsvinkel.

Tema

1. Scene: Harald ligger i sengen – vækkes om morgenen. 0:00 – 2:40

Personcentreret omsorg, Demenssygdomme, BPSD-symptomer, Kommunikation med mennesker med demens

2. Scene: Harald på badeværelset. 2:41 –  4:44

Personcentreret omsorg, Demenssygdomme, BPSD-symptomer, Adfærd

3. Scene: Harald i stuen (får besøg af Lotte). 4:45 – 5:58

Personcentreret omsorg, BPSD-symptomer, Adfærd, Blomsten (Kitwood) – basale psykologiske behov

4. Scene: Harald pakker sine ting (i soveværelset). 5:59 – 6:53

Personcentreret omsorg, Adfærd, Konflikter / konflikthåndtering, Basale psykologiske behov, Tilgang

5. Scene: Besøg af hustru (personalerummet). 6:54 – 7:46

Personcentreret omsorg, Pårørendesamarbejde, Perspektivskifte

6. Scene: Besøg af hustru (Haralds lejlighed). 7:47 – 10:12

Personcentreret omsorg, Fem faktorer, Blomsten (Kitwood)

7. Scene: Harald står op om natten (gangen på plejecenteret). 10:13 – 12:42

Personcentreret omsorg, Fem faktorer

Undervisning

Til hver scene og begge film er der udarbejdet et inspirationsmateriale til underviser med forslag til Briefing/introduktion, Scenarie/visning af film, Debriefing/opsamling og læringsaktivitet. Materialet er inspireret af simulationsdidaktikken. Der er forslag til litteratur/teori og øvelser i inspirationsmaterialet.
Underviser udvælger og toner opgaver og teori til den aktuelle uddannelses niveau.

Download inspirationsmateriale

Briefing (Introduktion)

Ved introduktion præsenterer underviser eleverne for relevant teori og opgaver.

Inden eleverne ser filmen, skal de have forklaret brugen af VR. Det er vigtigt at de ser sig omkring i hjemmet. De kan med fordel kan sidde ned i de første 3 scener. De sidste to scener opleves bedst stående og man kan evt. holde fast i et bord/stol. Forbered eleverne på at det er muligt, at de reagerer følelsesmæssigt på oplevelsen.

Scenarie / Visning af VR-film

Til afvikling er der spørgsmål ud fra forskellige perspektiver. Underviser kan vælge hvilket fokus eleverne skal have på filmen.

Efter at have set en filmscene svarer eleverne gruppevis på refleksionsspørgsmålene eller opgave. Det er muligt at eleverne har brug for at gense den enkelte scene.

Debriefing/ Opsamling

Opsamling på klassen. Her anbefales at teori og oplevelser fra filmen kobles.

Se videre i inspirationsmaterialet, her er forslag til opsamling.

Læringsaktivitet

Eleverne skal anvende viden fra filmen i konkrete opgaver. Der er forslag til opgaver i inspirationsmaterialet.

SSA

Filmen viser hvordan man som medarbejder kan opleve forskellige hverdagssituationer når man indgår i samspil med mennesker der har en demenssygdom.

Harald

Filmen viser forskellige hverdagssituationer kan opleves hvis man er et menneske der har en demenssygdom.