Sådan kommer du i gang

Det skal du vide om det 21. århundredes kompetencer før -, under- og efter undervisningen

Denne vejledning giver dig en række praktiske anbefalinger til, hvordan du kan strukturere din undervisning før, under og efter et undervisningsforløb med 21st CS. Du får indsigt i, hvordan du kan skabe et stimulerende læringsrum, hvor teknologi anvendes aktivt, samt hvilken rolle du som underviser spiller i at facilitere en engagerende og praksisnær læringsproces.

Før undervisningen – Hvordan kommer du i gang?

1. Udprint de 6 plakater og hæng dem på væggen i klassen, for hele tiden at kunne henvise til dem, begrunde tilgang og forventet adfærd
2. Udvælg et fagfagligt relevant tema/fagligt emne f.eks. ”Mødet med borgeren”
3. Udvælg 1-2 kompetencer ad gangen, da det er svært at have fokus på mange kompetencer samtidigt. Fx kunne man vælge at tage udgangspunkt i Kommunikation og Teknologi. Her kunne eleverne arbejde med at producere dokumentation for kommunikation med teknologi som produktionsværktøj, hvilket kunne være et værktøj fra fx studietube
4. Se film om de udvalgte kompetencer. Filmene forklarer kompetencerne
5. Gennemgå kompetencenøglen til den/de valgte kompetencer
6. Vurder hvilket niveau på kompetencenøglen, som I ønsker at arbejde på

Under undervisningen – Beskrivelse af roller som facilitator

Underviserrollen

Som facilitator anvender du forskellige tilgange i mødet med eleven. Med udgangspunkt i Mitchell Resnicks teori, kan man tale om fire tilgange til at skabe de bedste forudsætninger for elevernes læring med fokus på 21st CS. 

• Katalysator; hvor underviserens rolle er at igangsætte og inspirere eleverne til at være kreative og turde kaste sig ud i nye ting. Begrebet leder hen til den centrale opgave for underviseren: at tænde gnisten og skabe engagement, der medfører ny læring hos eleverne. Det kan gøres ved at introducere nye velfærdsteknologier og fremme kreativiteten hos eleverne ved undrende spørgsmål og med udfordringer, der får eleverne til at tænke problemorienteret. Du skal med andre ord være nysgerrig på elevernes proces og hjælpe dem til at undre sig sammen med dig.  
• Konsulent; hvor din hovedopgave som underviser, er at vejlede og støtte eleverne i deres læringsproces. Du giver derfor ikke eleverne en minutiøs vejledning til hvordan en udfordring bør løses. Udfordringen skal derimod løses ud fra elevens egen lærings- og løsningsmetode. Du skal guide gennem sparring, der kan have fokus på brugen af teknologiske værktøjer, det kreative element eller den personlige og faglige udvikling. Modstand fra eleven kan opstå og det er en helt naturlig reaktion på at arbejde på en ny måde.  
• Forbindelsesled; her er din centrale opgave at skabe forbindelsesled mellem eleverne. Det gøres på baggrund af tanken om at læring sker i det sociale rum. Eleverne skal lære af og med hinanden. Du kan som underviser have fokus på samarbejdsprojekter på tværs af interesse- og fagområder, hvilket på sigt skaber en dynamisk undervisningskultur, hvor idéer og ressourcer deles mellem elever og underviser.  
• Samarbejdspartner: her vil du som underviser selv skulle være aktiv producerende. Eleverne skal kunne se dig som en aktiv samarbejdspartner, de kan lade sig inspirere af. Du skal vise, at du tør at være eksperimenterende i din undervisning, så du kan give mod til at eleverne selv tør at afprøve nye idéer, redskaber og metoder af. Du skal derfor være undersøgende og være åben over for eleverne, selvom du ikke er ekspert inden for alle fagområder. Eleverne kan med denne tilgang bidrage til at skabe nye læringsrum ved, at du som underviser byder dem ind i beslutningsprocesser og give dem feedback. 

Oplæg som videnslommer 

Frem for at holde de klassiske oplæg ved tavlen, handler det om, at eleverne får korte faglige eller inspirerende oplæg fra underviser, oplægsholder eller holdkammerater. Oplæggene skal kun indeholde præcis den viden, de skal bruge for at løse den konkrete udfordring. Det kan være planlagt, eller noget der opstår i løbet af undervisningen. Videnslommen kan også anvendes som en vidensdeling eleverne imellem i grupper eller fælles. I løbet af dagen kan du som underviser f.eks. holde korte videnslommer, der kan støtte eleverne i arbejde med de udvalgte kompetencer, og på den måde opnå større læringsudbytte.  

Elevrollen  

Det kan opleves som en anderledes måde at være elev på, når der undervises ud fra 21st CS mindset.  Eleverne har en medbestemmelse i forhold til læringsrummet. De skal være aktive og undersøgende i et læringsrum, hvor de ikke får en stor mængde instrukser. Det er vigtigt, at eleverne tør at prøve nye ting af og løse udfordringer, som de mener, at de bedst kan løses – velvidende, at andre elever og grupper løser udfordringen på en anden måde.  

Et kernefokus i 21st CS er, at eleverne skal kunne arbejde kollaborativt, se kompetencenøglen her.  

Selvom der er fokus på det kollaborative samarbejde i 21st CS, er der også mulighed for at eleven arbejder med sin egen læring. Med et særligt fokus på at vi hjælper hinanden til at vide mere, og forstå mere. At vi er forskellige som mennesker betyder også, at vi kan byde ind i samarbejdet med forskellige styrker, se kompetencenøglen videnskonstruktion

Efter undervisningen – Succeskriterier

Succeskriterierne for en vellykket undervisning med afsæt i 21st CS varierer i forhold til det specifikke fagområder, færdigheder og læringsmål, der har været i fokus. Succeskriterier kan bruges som pejlemærker for evaluering og vurdering af elevernes fremskridt og udvikling inden for 21st CS. Herunder kan du læse nogle generelle succeskriterier for et vellykket undervisningsforløb:  

• Stemningen: Eleverne har været motiverede og engagerede i dagens undervisning.  
• Kreativ tænkning: Herunder evnen til at tænke ud af boksen og finde kreative løsninger på komplekse udfordringer i praksis.  
• Kritisk tænkning: Herunder evnen til at analysere og evaluere information objektivt og logisk.  
• Kommunikation: Herunder evnen til at formidle faglig relevant information og idéer klart og præcist. Samt at kunne lytte aktivt og anerkendende og være åben over for andres perspektiver.  
• Kollaboration: Herunder evnen til at arbejde effektivt i grupper og bidrage til fælles mål. Samt evnen til at lytte, kommunikere og respektere andres holdninger og perspektiver.  
• Problemløsning: Herunder evnen til at træffe velbegrundede beslutninger og implementere effektive løsninger.  
• Digitale færdigheder: Herunder evnen til at finde, evaluere og behandle digitalt indhold sikkert og ansvarligt. Samt at anvende digitale værktøjer til at kommunikere, samarbejde og løse problemer i praksis.