FIRE-modellen
FIRE-modellen er en pædagogisk-didaktisk ramme, der sikrer engagerende og målrettet undervisning. Modellen bygger på fire nøgleelementer: Fælles mål, Inddragelse, Refleksion og Evaluering, som skaber en dynamisk læringsproces, der styrker både faglige kompetencer og praksisforståelse.
Hvad er FIRE-modellen?
Undervisningsmateriale og undervisningsaktiviteter er primært bygget op omkring FIRE modellen. FIRE er en innovativ 4- faset designmodel. Gennem disse faser udforsker vi emnet, genererer kreative idéer, bringer dem til live og reflekterer over vores arbejde. FIRE-modellen guider os til at opnå vores faglige mål og skabe meningsfulde projekter.
FIRE-modellen arbejder med en læreproces i fire faser:
- Forståelse: Det handler om at forstå og definere problemet eller udfordringen grundigt.
- Ideudvikling: Det drejer sig om at skabe og udvikle nye ideer uden begrænsninger.
- Realisering: Ideer bliver omsat til konkrete handlinger eller produkter.
- Evaluering: Ideer og løsninger evalueres og optimeres.
Tænkningen bag FIRE-modellen
FIRE giver struktur og systematiske processer, der fremmer elevernes evne til at være innovative og deres tiltro til, at de kan udrette noget og bidrage med forbedringer til omverdenen.
FIRE er baseret på design thinking. Design thinking kan kort beskrives som en måde at nyskabe på gennem processer, der efterligner en designers måde at arbejde på. Læreprocessen i FIRE-Design kan forstås som problembaseret læring med særlig fokus på undersøgelse, begrebslæring, kreativitet, visualisering, konkretisering og handlinger
Sådan bruges FIRE-modellen
Faserne kan genfindes i den form for problemløsning, vi kender fra hverdagen, og som man anvender i en undersøgende, problemløsende proces, som når man fx ikke kan få samlet et nyt skab fra IKEA. Som ved alle modeller er der tale om en simplificering af en kompleks virkelighed, men modellen kan guide lærere til at tilrettelægge en bestemt række af processer, som tager højde for læringsmål og læringsmiljø.
Som udgangspunkt skal man huske, at FIRE-modellen kan indeholde mange projekt-loops, så når vi sætter tid på perioderne i modellen, så er det et estimeret bud. Det er ikke forkert at bruge mindre tid på forforståelsesfasen og mere tid på realisering, eller omvendt. Alle projekter er forskellige og kræver tilpasning. Man kan godt midt i en realiseringsfase have brug for at hoppe tilbage (i et loop) til forforståelsen, fordi man mangler oplysninger for at komme videre med realiseringen.
Modellen skal ses som en støtte og vejledning og ikke som et facit.
(F) Forståelse
I forståelsesfasen undersøger eleverne med forskellige metoder et fagligt område eller problemfelt med udgangspunkt i den forskellige viden, de hver især har, og opbygger nye hypoteser om mulige forklaringer på det område/problem, der skal findes en innovativ løsning på.
Kort sagt, handler det om at eleverne i denne fase arbejder undersøgende med en given problematik, for på den måde at kunne åbne op for forskellige indgangsvinkler til at forstå kompleksiteten. Eksempler hvor hvordan eleverne arbejder undersøgende kan være:
- Inspirationsture, som ofte foregår uden for skolen
- Oplæg fra eksperter eller andre videnspersoner
- Interviews, med nøglepersoner
- Observationer eks. af omkringliggende omgivelser
(I) Ideudvikling
På baggrund af forståelsesfasen går forløbet nu ind i idégenereringsfasen, hvor divergent tænkning øves gennem øvelser og lege. I grupper, sammensat med udgangspunkt i forskellige kompetencer, arbejder eleverne med deres kreativitet og sidenhen kritisk tænkning for at udvælge den ide, der skal blive til en prototype.
Eleverne bliver vant til at arbejde i mange forskellige konstellationer og ved, at det er en ressource at have forskellige kompetencer i en gruppe. De idéer gruppen samlet set ender med at vælge, får på den måde flere vinkler og perspektiver, og bliver dermed et måske mere gennemtænkt produkt. Forståelsesfasen med fokus på fag og discipliner genbesøges, når det giver mening.
Det er i denne fase samt realiseringsfasen, at der er et særligt fokus på det 21. århundredes kompetencer, arbejder eleverne:
- Sammensat i firemandsgrupper, som kan være inddelt med elevernes forskellige kompetencer for øje.
- Fokuseret med generering af forskellige idéer. Alle idéer er velkomne -også de skæve, vilde og ufærdige idéer.
- Med idéudvælgelse. Eleverne kan vælge forskellige idéer, eller læreren kan vælge, at de skal arbejde på den samme idé.
(R) Realisering
I realiseringsfasen kan der med fordel være øje på, at eleverne arbejder med deres særlige talenter og interesser, så det de er motiveret for sættes i spil. På den måde skabes en virkelig situation, hvor grupperne både skal samarbejde inden for “eget” felt, men også med de andre grupper, akkurat som på en arbejdsplads.
I denne fase, hvor løsninger konkretiseres og føres ud i livet, arbejder eleverne med:
- Realisering gennem konkrete prototyper
- Realisering gennem præsentation eller udførelse
Prototypen laves i realiseringsfasen, der gives feedback, den udvikles osv. Nogle gange er teknologi en del af den endelige løsning, nogle gange arbejdes der med det håndværksmæssige og analoge. I fasen kobles faglig viden på arbejdet, hvor det giver mening. Der trækkes på oplagte fag og discipliner, så snart mulighederne viser sig.
(E) Evaluering
Som afslutning på et forløb evalueres med afsæt i projektbeskrivelsen (lærerdel) og med afsæt i klassens eller elevens egne mål (elevdel). Der evalueres proces såvel som produkt, og selvevaluering af elevernes egen læring er omdrejningspunktet. Eleverne kender deres egen læringsprogression i forhold til fagene og 21. århundredes kompetencer.
Evalueringen skal gøre det tydeligt for lærere og elever om målene er nået, og om de udvikler flere og mere nuanceret kompetencer ift. det 21. århundreds kompetencer, over tid. Lærere og pædagoger må løbende evaluere, hvor de enkelte elever befinder sig, ift. faglige mål for det innovative læringsforløb, men også i forhold til arbejdet med det 21. århundreds kompetencer. Her kan lærere evt. arbejde med synlige tegn. Tegn som de vil bruge i arbejdet med at iagttage om målene nås. En sådan evaluering gør det muligt for lærere og pædagoger at give elever feedback på deres læring og arbejdsproces.
- Evaluering gennem personlig refleksion
- Erfaringsudveksling – at give den nye viden videre
Det er vigtigt, at eleverne får reaktioner fra modtagerne af produktet, og får mulighed for at reflektere over dem. Samtidig skal eleverne have mulighed for at reflektere over den proces, de har været igennem af hensyn til fremtidige læreprocesser.
Den nye viden som eleverne har opnået, skal gives videre. En stor del af læring handler om gentagelse, og når eleverne reflekterer over, hvad de har lært, og giver denne viden videre, forgår der samtidig en evaluering, og der er dermed større mulighed for at den nye viden fastholdes.