De Bonos seks tænkehatte
De Bonos Tænkehatte er en metode, er en metode til idégenerering, der er baseret på, at deltagerne gennemgår seks forskellige måder at tænke på, hver symboliseret ved en hat, som billedligt talt tages på eller af.
Spilleregler
- Hver hat visualiserer, hvordan og med hvilken type argumenter der må diskuteres. På denne måde sikres det, at man kommer hele vejen rundt om en idé eller et emne.
- Konkret udvælges én facilitator til at styre slagets gang (den blå hat) hele processen igennem.
- Start med at fordele de øvrige hatte i gruppen. Alle hatte skal være fordelt, hvilket kan betyde, at nogen (alt afhængig af hvor mange deltagere der er) skal have mere end én hat. OBS! Det er helt afgørende, at man ikke vælger en anden rækkefølge eller blander perspektiverne. Der kan godt være en tendens til, at den sorte hats perspektiver dukker op under de andre hattes perspektiver. Det er hæmmende for udviklingsprocesser. Det er facilitatorens opgave at sørge for at følge spillereglerne og skride ind, hvis rækkefølgen ikke følges
- Rækkefølgen for de andre hatte er: hvid, rød, sort, gul, grøn, orange og pink
- Man må kun udtale sig med den tænkemåde, som hatten beskriver.
- Ved opstart ridser facilitatoren reglerne op.
- Facilitator sørger for, at hver feedback fra den farvede har er kort, fx 2 min., så energiniveauet holdes.
- Rummets indretning: Når man bruger metoden, er det vigtigt at være stående, fordi det udløser mere energi og opmærksomhed. Derfor anbefales en opstilling med høje borde til grupperne, hvor grupperne står om bordene. Fx som i en paneldiskussion i en halvcirkel.
Hvordan bruger du de seks tænkehatte?
Hver hat repræsenterer et andet perspektiv, hvorfra man kan gribe et problem eller en udfordring an, og ved at brainstorme med alle hatte kan du sikre, at alle vinkler er dækket. Det kan føre til mere kreative løsninger, end hvis du kun bruger én måde at tænke på.
- Hvid hat – logisk og objektiv tænkning
- Gul hat – optimistisk og positiv tænkning
- Sort hat – pragmatisk og realistisk tænkning
- Rød hat – følelsesmæssig og intuitiv tænkning
- Grøn hat – kreativ og innovativ tænkning
- Blå hat – strategisk og overordnet tænkning
1. Den faciliterende – blå hat
Udpeges fra start og har rollen hele vejen igennem. Én person styrer processen og holder rækkefølgen på hattene.
- Leder/formand
- Bevarer overblikket
- Styrer slagets gang
- Trækker den røde tråd
- Opsamler/sammenfatter
- Kan lave et benspænd
2 – Den faktaorienterede – hvid hat
- Holder sig til fakta og kendsgerninger
- Hvad ved vi om det?
- Love
- Priser
- Størrelse
- Målgruppe
- osv.
3 – Den følelsesorienterede – rød hat
Følelser:
- Hvad kan jeg lide ved denne idé? Og hvorfor?
Hvad gør idéen ved mig?
Fornemmelse:
- Jeg kan mærke i min mave, at…
Jeg kan ikke forklare det med logik, men jeg føler… - Intuition:
Jeg tror…
4 – Den bekymrede – sort hat
Denne hat skal anvendes på det rette tidspunkt, når man skal til at sortere idéer fra.
- Ser hvilke problemer, man kan komme ud for (ser bump’ne på vejen)
- Er bekymret
- Forholder sig kritisk
- Forholder sig skeptisk
- Har fokus på risiko
- Vanskelig
5 – Den optimistiske – gul hat
Den gule hat er modsætningen til den sorte hat.
- Ser det positive.
- Ser alt det gode, man kan få ud af idéen.
6 – Den idérige – grøn hat
- Bidrager med idéer
- Bidrager med forslag
- Bidrager med kreative løsninger
- Tænker frit
- Drømmer stort
7 – Den æstetiske – orange hat
- Har fokus på design.
- Kradser det?
- Er det lækkert?
- Pænt?
- Funktionelt?
- Tastefull?
- Harmonisk?
OBS! Det er en ekstra hat, som normalt ikke hører ind under de Bonos tænkehatte.
8 – Den værdiladede – pink hat
- Etik og moral
- Hvad er rigtigt?
- Hvad er forkert?
- Hvad er forsvarligt?
- Hvad bør man gøre?
OBS! Det er en ekstra hat, som normalt ikke hører ind under de Bonos tænkehatte