21. århundredes kompetencer
Videnscenter for Velfærdsteknologi tager udgangspunkt i det 21. århundredes kompetencer i vores pædagogiske didaktiske vision. Det 21. århundredes kompetencer er dermed afsæt for udvikling af innovative læringsforløb generelt.
21. århundredes kompetencer i en SOSU-faglig kontekst
Som kommende fagprofessionel medarbejder er der brug for at træne nævnte kompetencer, fordi der er brug for at bringe flere fagligheder sammen om at løse nutidens udfordringer. Opgaverne og borgerne i plejen og i institutionerne m.m. er blevet mere komplekse. Derfor er det vigtig at bringe alles viden og kompetencer i spil.
Center for Undervisning (CFU) og en arbejdsgruppe har sammen arbejdet på at udvikle og designe en platform til faglærere og ledere til brug i arbejdet med 21st Century Skills på SOSU-skolerne. Kompetencerne er tonet til en SOSU-faglig kontekst, og kan opfattes som en didaktisk værktøjskasse. Værktøjskassen er baseret på de erfaringer undervisere har gjort sig igennem videnscentrets kurser og deres udviklede og afprøvet læringsforløb knyttet til deres egen praksis.
De 6 kompetencer
Det 21. århundredes kompetencer omhandler 6 kompetencer, som det – sammen med de faglige kompetencer - bliver vigtigt at kunne håndtere på det fremtidige arbejdsmarked i det 21. århundrede
Kollaboration
Videnskonstruktion
Problemløsning & Innovation
Teknologi
Kommunikation
Viden og værktøjer
Til dit arbejde med det 21. århundredes kompetencer har vi udviklet og samlet en række værktøjer, som kan benyttes.
Til dit arbejde med 21. århundredes kompetencer har vi udviklet og samlet en række værktøjer, som du frit kan benytte. Når kompetencerne stimuleres ved en skabende og undersøgende didaktisk tilgang, så har vi brug for særlige værktøjer til at fremme at det sker. Didaktik og valg af metoder er derfor meget vigtig her.
Sådan kommer du i gang
Didaktiske principper
Værktøjskasse
Vidensbank
Download de 6 kompetencenøgler og plakater
Folder til undervisningen
Information om det 21. århundredes kompetencer
Det 21. århundredes kompetencer er ikke en metode eller en tilgang, men et fagligt fokus på seks nøglekompetencer, der anses for at være værdifulde på det 21. århundredes arbejdsmarked. I Videnscenter for Velfærdsteknologi har vi tonet de seks kompetencer til en SOSU-faglig kontekst med afsæt i et samarbejde med Center for Undervisningsmidler (CFU).
Det 21. århundredes kompetencer kommer til udtryk i en undersøgende og skabende didaktisk tilgang. Eleverne skal ses som kreative producenter, der skaber læring og udvikling sammen ved fælles hjælp. Læringsaktiviteterne skal skabe mulighed for øvebaner for eleverne, hvor de både kan afprøve lærings, velfærds- og borgerrettet teknologier, reflektere over teknologier og reflektere med teknologier, vurdere samt give/modtage feedback. Den fremtidige fagprofessionelle medarbejder skal kunne mere en blot tænd/sluk-kompetence. Det er vigtigt, at elever opøver en teknisk-praktisk kunnen og har forståelse for teknologisk udvikling og velfærdsteknologisk dannelse.
Hvis vi indtænker teknologi i undervisningen og arbejder med at vurdere og udvikle på og med teknologien med fokus på borgerens behov eller elevens behov, så stimulerer vi til, at man som elev har mod til at afprøve, udvikle og træne dømmekraft i hverdagen. En kommende fagprofessionel vil derved kunne deltage aktivt og kompetent i den teknologiske udvikling og samfundets digitale transformation.
Materialet er velegnet til både faglærere og ledelse.
Det 21. århundredes kompetencer bygger på et ønske om, at elevens læring skal basere sig på innovation og entreprenørskab. Undervisningen retter sig mod et arbejdsmarked, der kræver kompetencer inden for løsnings- og projektorienterede funktioner. Det er et mindset, og en didaktisk tilgang, som handler om måden man arbejder med det faglige på. Der er et fokus på processen og den elev-producerende tilgang.