Ny definition: Teknologiforståelse - i en social- og sundhedsfaglig kontekst
Hvordan forstår vi teknologiens rolle i omsorgsarbejdet – og hvordan klæder vi fagpersoner på til at arbejde kompetent, kritisk og kreativt med velfærdsteknologi?
📢 Videnscenter for Velfærdsteknologi har netop lanceret en ny definition og taksonomisk model for teknologiforståelse i social- og sundhedsfaglige uddannelser.
👉 Teknologiforståelse er ikke et enkelt fag på SOSU-uddannelserne – men en erhvervsrettet kompetence, der skal integreres i fagligheden og den daglige praksis.
Vi definerer teknologiforståelse som:
“En almen og erhvervsrettet kompetence, hvor elever og fagprofessionelle gennem viden, færdigheder og kompetencer, forstår, anvender analyserer og udvikler digitale- og velfærdsteknologiske løsninger i et omsorgsarbejde, hvor teknologi og menneske indgår i et meningsfuldt samspil.”
📚 I det nye materiale folder vi disse ud gennem en taksonomi, der bevæger sig fra at forstå, anvende, og analysere – til at udvikle.
Vi håber, materialet kan inspirere undervisere, ledere og fagprofessionelle til at styrke teknologiforståelsen i både undervisning og praksis.