Bogmærke

Kast lys over AI: En udforskning af definitioner, begrænsninger og fremtidige udsigter, præsenteret af Videnscenter for Velfærdsteknologi og baseret på forskning og ekspertindsigt. Grib fat i den komplekse essens af kunstig intelligens og dens transformative potentiale.

Kunstig intelligens er vanskeligt at definere eksakt, AI vil blive gjort brug af fremadrettet, da der er exceptionelt mange forskellige former for AI samt sammenlignelige AI’er med enorm forskel i henhold til, hvor sofistikerede de er. Ikke desto mindre vil du her få en ide om hvad AI er, samt hvordan AI kan defineres, og den definition vi i Videnscenter for Velfærdsteknologi mener, er den bedste definition.

Et godt sted at starte, når man er interesseret i at blive klogere på, hvad noget er, er ved at ty til en ordbog. Hvordan det noget, man er interesseret i, defineres, er essentielt for at forstå, hvad det noget er. Det er ligeledes en nødvendighed at have en definition, en fælles forståelse, som sit fundament, hvis man skal indgå i konstruktiv dialog uden at tale forbi hinanden. Det er ligeledes nødvendigt at vide, hvad noget er, før man kan forstå samt videreudvikle på det. Følgende definition på AI er fra den engelske onlineordbog Merriam-Webster: ”the capability of computer systems or algorithms to imitate intelligent human behavior” (Merriam-Webster, n.d.).

Definitionen fra Merriam-Webster giver os et godt udgangspunkt, men den fører endnu flere spørgsmål med sig: Hvad er et computersystem? Hvad er en algoritme? Hvad er intelligent menneskelig adfærd? Dét vil vi dog ikke gå alt for dybt ned i, da denne artikel ville ende med at blive alt for lang, vi er dog interesserede i at kende til bestanddelene af definitionen på AI, så vi kan få det fulde billede:

• Computersystem: Et computersystem er en samling af hardware og software, der arbejder sammen for at udføre digitale opgaver.

• Algoritme: En algoritme er en trinvis procedure til at løse et problem eller udføre en opgave.

• Intelligent menneskelig adfærd: Intelligent menneskelig adfærd er evnen til at lære, løse problemer, og tilpasse sig ved hjælp af ræsonnement og erfaring (OpenAI, 2023).

De hurtige af jer vil opdage, at der er blevet gjort brug af ChatGPT til komme med nogle korte samt almene definitioner for at blive klogere på bestanddelene af AI definitionen fra Merriam-Webster, hvilket har optimeret vores arbejdsproces. Vi opfordrer til en sådan brug i sammenlignelige sammenhænge. Ingen personfølsom information er blevet delt, plagiat foretaget eller uetisk adfærd har fundet sted ved en sådan brug.

AI er da et computersystem, eller an algoritme, der har egenskaben til at imitere intelligent menneskelig adfærd, I hvert fald hvis man henvender sig til Merriam-Webster, men hvad med computersystemer eller algoritmer der har egenskaben til at imitere udelukkende ét aspekt af intelligent menneskelig adfærd? Kan en lommeregner betragtes som AI? Kan modstanderen i et digitalt skakspil?

I henhold til Nick Bostrom, en anerkendt forsker indenfor AI, er ét af ovenstående eksempler et udtryk for AI, men AI’er: ”… built like that [are] narrow. It plays chess; it can do no other” (Bostrom, 2014, s. 30). Så, digitale skakspil, der gør brug af avancerede algoritmer og kan tage menneskelignende beslutninger, og lignende falder indenfor vores AI definition fra Merriam-Webster, selvom det er meget at reducere intelligent menneskelig adfærd til det at være god til skak. En lommeregner gør dog ikke, da den udelukkende er et værktøj designet til at udføre matematiske operationer baseret på direkte input fra en bruger. En lommeregner træffer heller ikke beslutninger eller forsøger at efterligne menneskelige tankeprocesser (Bostrom, 2014, s. 172).

Generativ AI, ChatGPT, Gemini, Copilot og lignende, er noget andet end digital skak, er det ikke? Ja og nej. Ja, i den forstand at det domæne generative AI’er som, eksempelvis, ChatGPT, Gemini og Copilot beskæftiger sig med er sprog i modsætning til digital logik, programmerede algoritmer og aritmetiske operationer, men nej i den forstand at generativ AI ligeledes kan klassificeres som en smal eller svag form for AI. ChatGPT og lignende er baseret på en Large Language Model (LLM). De er trænet på en bred vifte af tekstdata, hvilket giver dem en generel forståelse af sprog, men uden dyb forståelse af specifikke domæner, så en digital skak AI ville, højest sandsynligt, vinde over ChatGPT i skak, men bad du en skak AI om at skrive et digt eller fortælle dig om vejrfænomener, ville den ikke engang kunne forstå spørgsmålet (Alberts et al., 2023). ChatGPT, Gemini, Copilot og lignende kan da betragtes som en form for general AI, da de, i modsætning til AI’er som findes i et digitalt skakspil, har generelle kompetencer.

Det er dog vigtigt at bemærke, at ChatGPT og lignende stadig ikke kan betragtes som: “… “strong AI” – the variety that … mechanize human-level intelligence” (Nilsson, 2009, s. 399). Stærk AI ville indebære en evne til at forstå, lære og anvende viden lige så fleksibelt og kreativt som et menneske på tværs af alle videnområder og menneskelige aktiviteter. Vi tør dog godt sige, at ChatGPT og lignende er tættere på end andre nogensinde har været.

En definition på AI

Nu er der blevet udlagt nogle bude på, hvad AI er, og hvad det ikke er, hvad svag-AI er samt hvad stærk-AI er og en definition fra onlineordbogen Merriam-Webster, men hvordan defineres AI egentlig indenfor AI-litteraturen?

Vi kan starte med et ikke så ideelt citat fra Pei Wang: ”It is well known that there is no widely accepted definition of Artificial Intelligence” (Wang, 2019, s. 1). Så hvad gør vi når vi skal definere AI, hvordan taler vi om AI samt udvikler på og implementerer AI i institutioner?

Vi gør brug af en arbejdsdefinition, der formidler essensen af AI. Det er, med andre ord, en definition der forsøger at indkapsle alle andre definitioner på AI, og en definition der anerkender, at den er under udvikling og endnu ikke eksakt. Definitioner Wang og mange andre teoretikere har udlagt og undersøgt, hvilket giver os følgende definition: AI er maskiner eller algoritmer, der kan udføre opgaver, som kræver intelligens, hvor intelligens omfatter evner såsom at lære, ræsonnere, løse problemer, opfatte og forstå sprog.

Referencer

Alberts, I., Mercolli, L., Pyka, T., et al. (2023). Large language models (LLM) and ChatGPT: What will the impact on nuclear medicine be? European Journal of Nuclear Medicine and Molecular Imaging, 50, 1549–1552. https://doi.org/10.1007/s00259-023-06172-w

Bostrom, N. (2014). Superintelligence: Paths, dangers, strategies. Oxford University Press

Merriam-Webster. (n.d.). Artificial intelligence. I Merriam-Webster.com dictionary. Tilgået d. 27. februar, 2024, fra
https://www.merriam-webster.com/dictionary/artificial%20intelligence#

Nilsson, N. J. (2009). The Quest for Artificial Intelligence: A History of Ideas and Achievements. Stanford University. Tilgået fra http://ai.stanford.edu/~nilsson/

OpenAI. (2023). ChatGPT (27. februar version) [Large language model]

Wang, P. (2019). On defining artificial intelligence. Journal of Artificial General Intelligence, 10(2), 1-37.

Steffen Thrane Elgaard

Har du spørgsmål?

Steffen Thrane Elgaard
AI-konsulent