Bogmærke

2. Indretning og tilpasning af lokaliteter

Danish Care definere kategorien som velfærdsteknologiske løsninger indenfor: Bad, toilet og køkken, belysning, borde, stole, sæder, puder, dyner, senge og madrasser til forebyggelse, kompensering og behandling. Støttegreb, løfteplatforme, trappelifte og ramper mm.

Herunder har vi i VFV fundet forskellige velfærdsteknologiske løsninger, som vi mener passer ind i kategorien. Oversigten her skal bruges og ses som inspiration til hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der eksistere og hvad, hvordan teknologierne fungere og hvilken værdig de kan være med til at skabe.

Careturner

Hvad er Careturner 

Careturner er et elektronisk vendesystem, der bruges til automatisk og skånsom vending af sengeliggende borgere for at forebygge tryksår og lette plejepersonalets arbejde. 

Hvilket problem adresserer teknologien? 

Borgere med svære funktionsnedsættelser og/ eller stor vægt belaster personalet når de skal vendes og lejres i sengen. Borgere med nedsat mobilitet, der ikke er i stand til at flytte på egen krop, er i stor risiko for at udvikle tryksår og har brug for hjælp til stillingsskift mange gange i døgnet. 

Hvordan fungerer Careturener: 

Careturner er en add-on-løsning, der monteres på plejesenge (fx OPUS-serien). Den består af motoriserede “vinger”, som kan hæve og sænke siderne af madrassen. 
Systemet kan indstilles til at vende borgeren automatisk med faste intervaller (fx hele natten), så trykket på kroppen fordeles jævnt. Dette forebygger udvikling af tryksår og giver borgeren en uforstyrret søvn. 

Vendingen sker langsomt og lydløst, hvilket øger komfort og tryghed for borgeren.
Plejepersonalet kan styre systemet via en håndbetjening eller programmere individuelle cyklusser for vending. 

Systemet giver sansestimulering og har fx “krammefunktion” for kropsafgrænsning). 

 Hvorfor er teknologien relevant? 

  • Forebygger tryksår og forbedrer sårheling. 
  • Reducerer behovet for manuelle vendinger (fra 4-5 til under 1 pr. døgn). 
  • Mindsker tunge løft og forbedrer arbejdsmiljøet. 
  • Frigør tid og ressourcer (fra 2 plejere til 1 ved forflytning).  

Hvis du vil vide mere om Careturner kan du trykke på linket her: Careturner

Hvis du vil se en video af Careturner kan du trykke på linket her: Careturner

Domus Auto – Helmadras

Hvad er en Domus Auto – Helmadras? 

Domus Auto er en fleksibel, trykaflastende vekseltryksmadras med mange indstillingsmuligheder, som også giver mulighed for at aflaste tryk ved hælene med indstilling af O-tryk. 

Madrassen anvendes til forebyggelse og behandling ved sårkategori 1, 2, 3, og 4. 

 

Hvilket problem adresserer 

Borgere med nedsat mobilitet, der ikke er i stand til at flytte på egen krop, er i stor risiko for at udvikle tryksår og har brug for hjælp til stillingsskift mange gange i døgnet. 
Når en person ligger eller sidder stille i samme position i længere tid, kommer der trykskader i hud og det underliggende væv. Især over knoglefremspring (fx haleben, hofter, hæle), kan der opstår tryksår. 

 

Hvordan fungerer Domus Auto – Helmadras? 

Trykket i madrassen indstilles automatisk efter brugerens vægt og pumpen kører i en cyklus med et tidsinterval på 10 min., som skiftevis øger og letter trykket. Pumpen kan også indstille trykket til at være statisk og der er desuden mulighed for at indstille siddefunktion. 

Madrassen har en autofirmfunktion, der gør madrassen helt fast ved f.eks. pleje og forflytninger. Ved for lavt tryk, strømsvigt eller behov for service går en alarm i gang. 

Hvorfor er teknologien relevant? 

  1. Forebyggelse af tryksår: Ved at skifte trykket mellem luftkamrene reduceres belastningen på hud og væv. Blodcirkulationen opretholdes, hvilket mindsker risikoen for vævsdød. 
  2. Behandling af eksisterende tryksår. Madrasssenaflaster trykket på sårsteder og fremmer heling. Vekseltryksmadrassen kan kombineres med andre sårbehandlingstiltag. 
  3. Mindre behov for manuelle vendinger.Plejepersonalet skal ikke vende borgeren lige så ofte, hvilket sparer tid og skåner ryg og skuldre.Det giver bedre arbejdsmiljø og færre arbejdsskader. 
  4. Øget komfort for borgeren med nedsat mobilitet eller kroniske lidelser.Skånsom og jævn trykfordeling giver bedre søvn og mindre smerte.
  5. Økonomisk og kvalitetsmæssig gevinst.Forebyggelse af tryksår er langt billigere end behandling. Forebyggelse af tryksår giver mindre risiko for infektioner og hospitalsindlæggelser. 

Hvis du vil vide mere om Domus Auto – Helmadras kan du trykke på linket her: Domus Auto – Helmadras

Hvis du vil se en video af madrassen kan du trykke på linket her:  Domus Auto – Helmadras – ZiboCare A/S 

Platformlift med sving fra BC Lift

Hvad er platformlift med sving fra BC Lift? 

Platformslift anvendes til at transportere borgere i kørestol eller med rollator op ad en trappe. Platformsliften kan anvendes til trapper med sving og repos.  Skinnesystemet følger trappen og ophænget til liften er integreret inde i selve skinnen. Denne konstruktion sikrer at skinnen forbliver fri for ridser og snavs, og kan samtidig anvendes som gelænder for andre brugere af trappen. 

 

Hvilket problem adresserer teknologien? 

Kørestolsbrugere og gangbesværede borgere kan ikke selvstændigt forcerer trapper. En trappelift med platform kan afhjælpe dette problem. 

 

Hvordan fungerer teknologien: 

Platformsliften kan monteres både inden- og udendørs. Liftens skinne monteres enten direkte på væggen eller på søjler. Med fuldautomatiske funktioner kan brugeren selv betjene liften, da både sikkerhedsarme og platform styres elektronisk. 

For gangbesværede er det muligt at montere et sæde på liften, hvilket giver en ekstra komfortabel løsning for personer, der har svært ved at stå i længere tid. 

Platformsliften kan parkeres, når den ikke er i brug og fylder kun 33,5 cm ud fra væggen. Dette gør den særligt praktisk i trappeområder med begrænset plads, da den ikke hindrer andre brugere i at benytte trappen.  

 

Hvorfor er teknologien relevant? 

En trappelift med platform kan sikre at kørestolsbrugere og gangbesværede personer selvstændig kan komme rundt og øger derved deres oplevelse af selvstændighed og livskvalitet. En trappelift kan være med til at sikre tilgængelighed til bygninger og offentlige steder for personer med nedsat mobilitet. ( FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap) 

Hvis du vil vide mere om platformsliften med sving kan du trykke på linket her: Platformslift med sving

Relift

Hvad er Relift 

ReLift er en automatisk og regulerbar skammel til toilettet.  Relift sikre at du har en anatomisk korrekt  siddestilling på toilettet hvorved afføringen får en mere fri passage i tarmen.  

 

Hvilket problem adresserer teknologien? 

70-80% af de ældre og 33,3% af den danske befolkning lider af afføringsproblemer  

Når vi sidder på toilettet uden en fodstøtte, placeres kroppen i en 90° vinkel. Denne vinkel er ikke den anatomisk korrekte stilling for kroppen, da det skaber en for smal passage i endetarmen til vores afføring. 

Ved i stedet at sidde med hævet ben/knæ og en let foroverbøjet ryg, udrettes vinklen og trykket om tarmen mindskes så der skabes en fri passage. Relift understøtter således en anatomisk korrekt siddestilling når du skal af med afføring. 

Hvordan fungerer teknologien: 

Relift skal stå på gulvet foran toilettet. Man placerer fødderne på pladen, hvorefter man ved hjælp af en fjernbetjening hæver pladen op i den ønskede højde. Fjernbetjeningen kan både styres af plejer eller borger. 

 

Hvorfor er teknologien relevant? 

Studier og kliniske erfaringer viser, at en squat-lignende stilling kan føre til hurtigere og mere komplet tømning af endetarmen og mindre belastning af bækkenbunden. En anatomisk korrekt siddestilling kan således 

  • Reducerer forstoppelse: Mindre pres og bedre udretning af endetarmen gør det lettere at komme af med afføring.  
  • Forebygger hæmorider og prolaps: Mindre anstrengelse betyder mindre tryk på blodkar og bækkenbund.  
  • Hjælpe ved inkontinens og oppustethed, fordi tømningen bliver mere fuldstændig.  

Hvis du vil vide mere om Relift  kan du trykke på linket her: Relift

Siena stolelift

Hvad er Siena stolelift? 

Siena er en elektrisk trappelift med et sæde som kan transportere gangbesværede personer op ad en trappe. Siena kan anvendes til lige og kurvede trapper. 

Hvilket problem adresserer teknologien? 

Mange ældre får funktionsnedsættelser, der påvirker deres gang-evne, så de ikke mere kan gå op ad trappen til 1. sal i deres bolig. De bliver måske nødt til at fraflytte deres bolig eller ændre på indretningen. Desuden udgør gang på trapper en stor faldrisiko for ældre. 

 

Hvordan fungerer teknologien: 

Siena har en elmotor og kan løfte en borger på op til 135 kg.  

Den kører på en aluminiumsskinne med en hastighed på ca. 10 cm/sek.  

Siena betjenes via en håndkontroller som placeres på armlænet. Der er mulighed for forskellige typer af sikkerhedssele og for en elektrisk fodstøtte. 

Sienas håndtag giver borgeren mulighed for at dreje sædet let, hvilket gør det nemmere at komme væk fra stolen. Det er muligt at få et elektroniskstyret drejesæde, som drejer stolen automatisk, når stoleliften når toppen.

Siena kan også nemt foldes sammen – fold blot armene, sædet, og dernæst fodstøtten, og så er stolen pænt foldet væk.  

Hvorfor er teknologien relevant? 

Trappeliften kan kompensere borgere med fysiske funktionsnedsættelser der påvirker deres mobilitet, så de oplever øget selvstændighed og livskvalitet ved selv at kunne bevæges sig mellem etagerne i deres bolig.  Borgerne kan man blive boende i sit eget hjem og klare daglige gøremål uden hjælp fra andre. Det giver frihed og værdighed 

Trapper er en af de største risikofaktorer for fald blandt ældre borgere. En trappelift eliminerer denne risiko og øger sikkerheden markant. 

Hvis du vil vide mere om Siena stoleilft kan du trykke på linket her: Siena stoleilft

Vendlet

Hvad er Vendlet?  

Vendlet er et mekaniske / elektrisk vendelagen til forflytning og håndtering af den sengeliggende borgere. 

Hvilket problem adresserer teknologien? 

Patientforflytning er en af de største årsager til skader og muskel- og skeletbesvær blandt sundhedspersonale. Vendlet er med til at mindske antallet af tunge forflytninger. 

Borgere med meget sart hud, kan udvikle tryksår ved forflytninger og da Vendlet giver en meget skånsom forflytning (lagnet understøtter hele kroppen) kan bruge virke tryksårsforebyggende . 

Hvordan fungere vendlet? 

To ruller med motor er monteret på sengens sider.  Et lagen er fastgjort til rullerne, og borgeren ligger ovenpå dette lagen.  Når personalet aktiverer systemet via en håndbetjening, drejer rullerne langsomt, så lagenet bevæger sig og vender borgeren til den ønskede side. Systemet kan bruges til:  

  • Vending (fx til sideleje for tryksårsforebyggelse) 
  • Forflytning (fx op i sengen) 
  • Lejring (fx stabilisering med puder) 

Hastighed og retning kan justeres, så processen er rolig og komfortabel for borgeren. 

 Hvorfor er teknologien relevant? 

  • Reducerer tunge løft og fysisk belastning for personalet.  
  • Øger sikkerhed og komfort for borgeren.  
  • Effektiv forebyggelse af tryksår gennem regelmæssig vending.  
  • Kan betjenes af én person, hvilket sparer tid og ressourcer. 

Hvis du vil vide mere om Vendlet kan du trykke på linket her: Vendlet