CO2 reducerende belægning
Målgruppe
3
Fagområde
2
Varighed
35 timer 00 minutter
Uddannelse
1
Med støtte fra Villum Fonden har faglærere fra AMU-Fyn i år 2025 arbejdet intensivt med faglig opkvalificering af kompetencer, såvel som forståelse for den bæredygtige dagsorden, sammen med videns institutionerne Teknologisk institut og Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed. Her kan du se deres undervisningsmateriale, som er udbytte fra projektet.
Beskrivelse
Materialet kan anvendes til belægning generelt, vedr. fag nr.: 22396-2
Værktøjer til bæredygtig vurdering
SØM-modellen er et nyttigt redskab til at vurdere, om byggeriet kan betegnes som bæredygtigt. Samtidig giver indsigt i materialernes livscyklus og miljøpåvirkning. For at undervise eleverne korrekt er det nødvendigt, at underviserne har kendskab til bygningsreglementets krav og forståelse for de klimapolitiske mål.
Afmystificering af bæredygtighed
Der findes mange misforståelser om bæredygtighed — det handler ikke kun om valg af “grønne” materialer, men også om design, konstruktion og vedligeholdelse. Eleverne skal forstå, at deres materialevalg og arbejdsgange har en direkte indflydelse på klimaet.
I dette kompendium vil du også komme til at arbejde med følgende emner:
- Cirkulært byggeri – Hvad er cirkulært byggeri? – Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet – VCØB
Som underviser er det vigtigt at motivere eleverne til at tage personligt ansvar og træffe bæredygtige valg, der kan skabe en grønnere byggebranche.
Læringsmål
- Lærlingen har kendskab til de væsentligste bæredygtighedscertificeringer og standarder og kan herudfra vurdere leverandørers angivelser og mærkningsordninger.
- Lærlingen har forståelse for forskellige materialers miljø- og klimapåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til kvalitetssikring og dokumentation for eget arbejde, herunder materialeforbrug i forbindelse med bæredygtige og energirigtige konstruktioner.
- Lærlingen kan udvikle og fremstille en praktisk opgave der inddrager lærlingens erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv.
- Lærlingen kan i samarbejde med andre, opstille og udvælge idéer til en fremstillingsopgave ved hjælp af en udvalgt idéudviklingsmetode samt opstille krav til den færdige opgave.
- Lærlingen kan anvende skitsering og kendte beregningsmetoder ved planlægning, udformning og konkretisering af fremstillingsopgavens udførelse.
- Lærlingen kan inddrage regler og krav til miljø, bæredygtighed og energioptimering i fremstillingsopgavens tilrettelæggelse og udførelse.
- Lærlingen kan udføre og anvende nødvendig dokumentation ved tilrettelæggelse og udførelse af fremstillingsopgaven.