Kursus: Dronecertifikat (A1/A3)
Dato / Tid
15. juni 2026 - 16. juni 2026
Kl. 9:00 - 16:00
Sted
Learnmark Horsens.
Vejlevej 150, 8700 Horsens.
Vil du i gang med at flyve drone indenfor dit eget fagområde? Tag det nye EU-kompetencecertifikat: Open A1/A3.
Anvendelsen af droner er bredt funderet og potentialet er stort. Markedet for specialtilpassede sensorer
er voksende, og det samme er udviklingen af software til at behandle den indsamlede data/information
på tværs af brancher.
PÅ FAGLÆRERKURSET FÅR DU:
- Viden om hvordan forskellige erhverv bruger droner, og hvor stort potentialet med brug af droner er i byggeriet og industrien.
- Et overblik over mulighederne fra billeddokumentation og inspektioner til programmerede flyvninger på byggepladser og i industrihaller.
- Grundlæggende kendskab til droners opbygning og droners begrænsning i forhold til den nye EU-lovgivning på droneområdet.
- Praktisk flyvning med forskellige droner fra
249 gram til 7 kg. - Inspiration til, hvordan du kommer i gang med at bruge droner i din undervisning på erhvervsuddannelser.
- Inspiration til, hvordan du kommer i gang med at flyve med droner og anbefalede flyveøvelser.
- Indsigt i, hvordan du tilrettelægger undervisningen, når elever skal flyve med droner.
- På dette dronekursus får du muligheden for at tage det nye EU-kompetencecertifikat: Open A1/A3.
- Du skal medbringe MitID, hvis du ønsker at gennemføre EU-kompetencecertifikaterne i forbindelse med kurset.
Målgruppe: Faglærere
(medarbejdere fra private virksomheder kan deltage, mod betaling)
Antal deltagere: Min. 6 / max. 12.
Varighed: To dage.
Pris: Kurset er gratis for erhvervsskolernes faglærere.
Hvis du ønsker at gennemføre Trafikstyrelsens kompetence-certifikat koster det 130 DKK. Det anbefales at du betaler på Trafikstyrelsens hjemmeside dagen før kurset.
Du modtager et sagsnummer i E-boks, du skal medbringe på kurset.
For ikke faglærere er prisen 3500 DKK + moms.
Tilmeldingsfrist: Den 8. juni 2026.