Jordstampede vægge: Workshop for murerfaglærere
Kalder alle murerfaglærere, som vil lære om jordstampede vægge.
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og vores videnscenter vil gerne se dig den 17. september i Herning til workshop om jordstampede vægge.
Formålet med eftermiddagen er at udbrede viden om hvordan man i undervisningen, vedrørende den grønne omstilling, kan stampe vægge op i lerjord.
Vægge i lerjord har lavt aftryk på klimaet og råmaterialet er tilgængeligt og billigt. Med andre ord er det svært at forestille sig et materiale, som er mere bæredygtigt.
Jordstampede vægge er oplagt at implementere i fag som ’Teknologi’ eller i det nye fag ’Grøn materialelære’.
Workshoppen varer fra kl. 14.00 – 15.30. Det er gratis at deltage.
Klik her for tilmelding.