Jordstampede vægge

Jordbyggeriets mangfoldighed

Der er mange forskellige typer af lerjordsbyggeri. Det spænder vidt fra konstruktioner opbygget af elementer som , pressede lersten og græstørv til sammenhængende konstruktioner som wellerwände og pisé. I denne artikel tages udgangspunkt i jordstampede vægge kaldet pisé.  Kort og godt er pisé, lerjord stampet hårdt sammen i en forskalling. Pisé kan bruges som bærende vægge og ikke bærende vægkonstruktion.

Tilbageblik

Dansk lerhusbyggeri har stået stille i rigtig mange år. Det er lidt overraskende når man tænker på den betydning lerjord har og har haft i hele verdens byggekultur. I dag er over 75% af bygninger opført i lerjord af en eller anden form. Menneskeheden har til enhver tid har benyttet de lettest tilgængelige materialer til bebyggelse. I skovrige egne byggede man i træ, var der klipper byggede man i sten, og i områder med ler, anvendte man ler til at bygge med. I Danmark er der meget moræneler i undergrunden. Da det er let tilgængeligt og billigt, er det oplagt at anvende i byggeriet.

I 1791 udgav den franske arkitekt Francois Cointereaux bogen Maison de Terre ou de pisé Decoreé. Den tiltrak stor opmærksomhed da pisé byggeriet lavede bekvemme huse, der ikke kunne brænde, brugte meget lidt tømmer og gav et godt indeklima. Bogen var så populær at der allerede i 1791 blev udgivet en dansk udgave af forlægger K.H. Seidelin. I Danmark var træ egnet til byggeri, en knap ressource pga. stor efterspørgsel på træ til skibe, træbygninger og brændsel. Transporten af byggemateriale var på dette tidspunkt kun med hestevogn og træskibe. Moræneler var derfor et interessant og lettilgængeligt alternativ de fleste steder i Danmark.

I 1796 beordrede rentekammeret en landinspektør ledsaget af en duelig håndværker til Holsten for at bese opførslen af pisé-bygninger. De fandt det rentabelt at lave forsøgsbygninger. Den ubegrænsede materialemængde, der var let at fremskaffe og den billige arbejdskraft i form af nabohjælp og bygherre selv deltog, gjorde det til en attraktiv byggemetode. På ca. 90 år blev der opført omkring 4000 lerjordshuse hvoraf ca. 3500 var på Sjælland. Jyderne var mere sindige med at afprøve denne ”nye” dille. Husene af lerjord viste sig at være tørre, holdbare og gode i tilfælde af brand. Samtidigt holdt lerjordshusene betydeligt bedre på varmen end datidens tynde bindingsværksbyggerier.

Ved afprøvning af statslige skolebyggerier fik en anden form for jordbyggeri kaldet wellerwände et meget uheldigt resultat. Problemet lå ikke i byggeriet, men i menneskelige fejl på baggrund af manglende oplæring. Dette forsøgsbyggeri gjorde at lerjordsbyggeri blev frarådet. Selv om der var flere fortalere for jordstampede vægge, ville man i de nyopstartede håndværkerskoler ikke undervise eller oplyse om byggemetoden. Man mente ikke det kunne kaldes et håndværk, da menig bondemand selv kunne udføre arbejdet uden den store instruktion. Paradoksalt var det netop den manglende viden, som var skyld i de dårlige eksempler på lerjordsbyggerier. Senere kom jernbanenettet som gjorde transport lettere og billigere, teglværkerne blev mere industrialiseret, og på grund af manglende vilje fra bygmestre, stoppede forsøgsbyggerierne i 1870erne inden de var færdig undersøgt.

Genopdagelse af jordstampede huse

Jordstampede huse kom igen i søgelyset, da unge i 1986 ønskede et billigt materiale de selv kunne bygge med. De afprøvede jordstampede huse uden anden viden end en 98 siders bog med praktisk vejledning af Sven Risom. Deres byggeri blev opført på 2 år efter en del vanskeligheder. Der måtte mere teoretisk viden og afprøvning i gang inden byggemetoden kunne blive en succes.

Tegnestuen Vindrosen udgav i 1993 en bog ”lerjord som byggemateriale”. På dette tidspunkt var der igen en stigende interesse for lerjordsbyggeri i relation til et ønske om en bæredygtig udvikling indenfor byggesektoren. Med den stigende befolkningstilvækst og behov for bedre boliger, og den ødsle udnyttelse af jordens ressourcer, gav det god mening at kigge ind i mere bæredygtige byggeløsninger som lerjordsbyggeri.

Fremtiden for stampet lerjord

Der er med de nye klimakrav og manglende råmaterialer igen interesse for lerjordsbyggeri. Specielt regionhovedstaden har rettet blikket mod denne byggemetode. Afprøvning med stampet jord kan her afprøves med lav risiko på blandt andet støjværn ved motorveje. I andre lande som Østrig, Tyskland og Frankrig er man langt længere i afprøvningen, og man kan næsten ikke tale om jordstampede vægge uden at nævne Østrigske Martin Rauch. Martin har videreudviklet konceptet jordstampede vægge, med at lave præfabrikerede lerjordselementer, hvilket er meget imponerende.

I Danmark har vi på nuværende tidspunkt Johan Klejs fra firmaet Én Jord, der på samme måde afprøver lerjordsbyggeriet, og der skal selvfølgelig også nævnes Lars Koefoed Jørgensen fra det gamle firma Egen Vinding & Datter.

Klimapåvirkning, ressourceforbrug og komfort

Opførelse og drift af byggeri kræver store ressourcer og mængder energi. Indtil videre har indsatsen i Danmark været koncentreret om at formindske energiforbruget ved drift som f.eks. opvarmning af bygningen og udviklingen af vedvarende energikilder, men det har ændret sig siden indførelse af nye regler i bygningsreglementet, som bestemmer at der skal laves en klimaberegning på byggeriet ud fra LCA-modellen.

Der er flere fordele ved lerjordsbyggeri. Lerjord findes i rigelige mængder næsten overalt og ofte inde på byggegrunden. Den kan som regel anvendes direkte, eller oparbejdes til brug med simple processer. Det gør lerjord til et billigt materiale. Der udledes meget begrænsede mængder drivhusgasser til transport, da lerjorden ikke skal transporteres særlig langt. Udstyret som er nødvendigt for at bygge lerjordshuse har et lavere energiforbrug sammenlignet med entreprenørmateriel. Det skyldes at værktøjer til opførsel er simple.

Lerjorden har som andre tunge materialer også en god varmeakumuleringsevne (optager varmen når det er meget varmt og afgiver den igen når det bliver koldt). Lerjorden har også den gode evne, at den er god til at optage og afgive fugt, og holde den relative luftfugtighed på omkring 50-55%, hvilket giver et godt indeklima. Man kan spørge sig hvorfor lerjord så ikke er mere anvendt i Danmark når det besidder disse gode egenskaber. Førhen var det meget fysisk krævende arbejde, hvilket afholdt nogle. Lerjord er ikke ensartet og meget fugtfølsomt under opførsel hvilket i Danmark kan give udfordringer med vejrliget. Da jorden allerede ligger rundtomkring i undergrunden er der ikke nogen producenter, som udbyder standardløsninger, hvilket gør det svært at projektere for arkitekterne.

Uddannelse og forskning

Når der bygges med lerjord handler det om at vælge den rette metode til en bygningsdel og lerjordens egenskaber. Kombineres disse rigtigt kan bygninger af lerjord sagtens holde i mange hundrede år. Byggeriet lader sig også let nedrive og bringes tilbage til den oprindelige form, hvis man undlader at bruge tilsætningsmaterialer, som ikke er vandopløselige. Lerjord er hverken ved opførsel eller nedrivning forurenede.

Der er ingen tvivl om at for at få flere vellykkede projekter kræver det mere forskning, afprøvning og uddannelse. Det er ikke nok at små græsrodsbevægelser forsøger sig med lerjordsbyggeri. Der skal et større niveau af forskning og dokumentation til at overbevise byggebranchen om mulighederne ved lerjordsbyggeri som værende fremtidens byggeri. Ud over det skal uddannelsessteder som arkitekt-, ingeniør- og erhvervsskoler også inddrages og sættes midler af til. Der findes f.eks. en 2-årig specialist uddannelse i Frankrig i lerjordsbyggeri. Det bliver spændende at følge udviklingen med lerjordsbyggeri.