Hvad kan vi gøre for din virksomhed?
Automation og teknologi som f.eks. robotter, AI og simulering er fremtiden, og det er nødvendigt at være klar til den teknologiske omstilling. Denne opgave har Videnscenter for Automation & Teknologi taget på sig, og gennem erhvervsuddannelse og efteruddannelse skal det sikres, at nye svende og medarbejdere er i stand til bruge den moderne teknologi.
Vi drømmer om at samarbejde med endnu flere virksomheder i forhold til teknologi og automation. Det kan blandt andet være i forbindelse med efteruddannelse og inspirationsdage eller -møder, men vi inviterer også gerne virksomheder ind på erhvervsskolerne. Det giver nemlig virksomheder unikke muligheder for at sparre med sit marked, og samtidig kan faglærere og elever også opnå ny viden om moderne teknologi.
Hvad kan videnscenteret gøre dig?
I videnscenteret har vi en stor viden om, hvordan automation og robotter kan tænkes ind i fremtidens teknologier og arbejdsmarked – og den viden vil vi meget gerne dele ud af. På de samarbejdende erhvervsskoler tilbyder vi relevant efteruddannelse, hvor moderne udstyr og dygtige undervisere står klar til at give lige netop din virksomhed nye og opgraderede kompetencer med hjem i rygsækken. Vi afholder også teknologidage, hvor virksomheder inviteres ind på skolerne for at få et indblik i nye teknologier og deres betydning for fremtidens arbejdsmarked.
Har du lyst til at vide mere?
Følg med i videnscenterets arbejde på LinkedIn, Facebook, Youtube og her på portalen.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtage vores seneste nyheder direkte i din mailboks (og bare rolig, vi sender kun ét nyhedsbrev om måneden)