Om videnscentret
Automation og teknologi er et fagområde, der udvikler sig med lynets hast. Videnscenter for Automation og Teknologi vil med konkrete projekter på erhvervsskolerne, inspirerende besøg i folkeskolen og tæt samarbejde med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner gå forrest og kvalificere fremtidens arbejdskraft.
Fremtidens kompetencer
Det nationale Videnscenter for Automation og Teknologi er finansieret af Undervisningsministeriet og er et samarbejde mellem 23 erhvervsskoler. Formålet er at løfte vidensniveauet inden for automation og teknologi på alle landets erhvervsskoler. Vi vil bidrage til at uddanne faglærere og elever, så de kan håndtere den teknologiske udvikling, og dermed matche de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.
Hvad tilbyder vi?
Videnscenteret har til formål at sikre kompetenceudvikling og videndeling om den nyeste teknologiske udvikling inden for 7 specifikke uddannelsesområder. Det gør vi bl.a. gennem gratis undervisningsforløb, materialer, kurser og webinarer for erhvervsskoler, virksomheder og grundskoler.
Videnscenteret tilbyder en lang række gratis ydelser som fx faglærerworkshops, ERFA-netværk, take away kurser, undervisningsmaterialer og inspirationsworkshops.
Videnscentret arbejder inden for følgende uddannelser:
- Automatik- og procesuddannelsen
- Industriteknikeruddannelsen
- Værktøjsuddannelsen
- Elektrikeruddannelsen
- Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
- Data- og kommunikationsuddannelsen
- Personvognsmekaniker
Her på hjemmesiden kan du gå på opdagelse i vores seneste nyheder og se vores kommende arrangementer. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev som vi udsender 1 gang i måneden.
Fokus på kompetenceudvikling
Videnscentret er centraliseret med Mercantec som værtsskole for videnscentret.
Vi har indgået samarbejde med partnerskoler i hele landet, hvor vi i samarbejde indhenter viden og inspiration til, hvordan automation og ny teknologi kan tænkes ind i fremtidens industri. Med fokus på teknologisk dannelse og øget teknologiforståelse skal videnscenteret ruste de unge til en industri, som er i fuld gang med den teknologiske omstilling.
Videnscentret vil skabe, facilitere og formidle den nyeste ekspertviden, så landets erhvervsskoler har mulighed for at kvalificere fremtidens arbejdskraft inden for automation og teknologi.
Vidensdeling og samarbejdspartnere
Videncenteret har en bred samarbejdsflade med aktører både fra grundskole, øvrige erhvervsskoler, videnscentre, forskningsinstitutioner og virksomheder. På den måde sikrer vi, at vi får bred erfaring med og indsigt i de nyeste teknologier.