Målgruppe

99

Fagområde

2

Varighed

16 timer 00 minutter

Uddannelse

21

Bogmærke
Automation og Teknologi

Dette 2-dages kursus i 3D-print er skræddersyet til dig, som er faglærer og ønsker at lære om FDM-print, og hvordan du kan undervise i det på din erhvervsskole.

Beskrivelse

Kursusbeskrivelse:
Dette 2-dages kursus i 3D-print er skræddersyet til dig, som er faglærer og ønsker at lære om FDMprint, og hvordan du kan undervise i det på din erhvervsskole.

I løbet af kurset vil du lære om forskellige 3D-printteknologier og deres fordele og ulemper. Du vil også lære at samle, justere og indkøre en 3D-printer, installere et slicer-program, og indstille forskellige materialers printparametre.

Vi vil også komme ind omkring emner som DfAM (Design for Additive Manufacturing) og sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, så du kan undervise dine elever sikkert og effektivt i 3D-print på FDM-printere.

Efter kurset vil du være i stand til at undervise dine elever i grundlæggende 3D-printteknologi og hjælpe dem med at designe og producere deres egne 3D printede emner.

Kursets format:
Kurset løber over 2 dage, foregår i AM Learning Labs rammer, og består af en vekslen mellem teori og praktiske øvelser.

For hver anden deltager fra samme erhvervsskole udleveres et styk usamlet 3D-printer, som vil indgå i undervisningens praktiske øvelser.

Efter kursets afslutning tilfalder 3D-printeren de pågældende deltagers erhvervsskole til videre træning og undervisningsbrug.

Kursisterne skal selv medbringe laptop til brug i undervisningen (kursisterne skal have rettigheder til selv at installere software på laptoppen)

Læringsmål

  • Underviseren har kendskab til forskellige 3D-printteknologier under kategorierne Vat photopolymerization, Material extrusion, Powder bed fusion, Material jetting, Binder jetting, Direct energy deposition og Sheet lamination
  • Underviserne har kendskab til fordele og ulemper ved 3D-print
  • Underviseren er i stand til at samle, justere og indkøre en 3D-printer, så den er klar til produktion
  • Underviseren er i stand til at installere et slicer-program samt importere 3D-printerens konfigurationsfil
  • Underviseren er i stand til at indstille forskellige materialers printparameter
  • Underviseren er i stand til at foretage testprint og justere 3D-printerens konfigurationer for at sikre 3D-printerens drift og optimal kvalitet af de printede emner
  • Underviseren er i stand til at designe en 3D-part, så designet er optimeret til 3D-print (DfAM)
  • Underviseren har kendskab til sikkerheds- og arbejdsmiljøregler omkring brugen af FDM-printere.