Bogmærke

Vi er klar med et nyt undervisningsmateriale, der på pædagogisk vis tager jer igennem CAM-Teknik 1-2. Materialet indeholder billeder og træningsvideoer, der giver en god og grundig introduktion til programmet Mastercam 2026.

I Videncenteret arbejder vi løbende med både store og små udviklingsprojekter. Et af de større projekter i 2025 har været udviklingen af nyt undervisningsmateriale i fræsning i Mastercam, som Tonny har stået i spidsen for.

Materialet er samlet som en VUF-pakke, der dækker CAM-teknik 1 og 2, og det er udført i Mastercam 2026. Forløbet indeholder en lang række praktiske funktioner, tips og arbejdsgange, blandt andet oprettelse af værktøjer, arbejde med løbende stock-modeller og andre centrale elementer i moderne CAM-programmering.

Materialet er multimodalt opbygget og understøttet af udførlige instruktionsvideoer, der guider brugeren gennem alle emner trin for trin.

Tonny Kistvad

Har du spørgsmål til materialet, så tøv ikke med at kontakte Tonny!

Tonny Kistvad
Udviklingskonsulent - Industriteknik og Værktøjsmager