Bogmærke

Hvordan kan elever øve sig på tekniske opgaver uden risiko for fejl og skader? Med VR-læringsplatformen Byg & Lær kan eleverne samarbejde om at løse opgaver i et virtuelt miljø, hvor nøjagtig kommunikation og fagsprog er nøglen til succes.

De seneste år har afsøgt mulighederne for at integrere XR-teknologi i undervisningen, så undervisningen bliver mere praktisk og engagerende. Det har ført til udviklingen af en XR-platform med en tilhørende VR-applikation, som gør det nemt at bringe VR ind i klasselokalet.

Styrker samarbejde og fagsprog

Tekniske fag kræver præcis kommunikation, men det kan være en udfordring for mange elever. Byg og lær er udviklet for at træne samarbejde og fagspecifik terminologi i en praktisk kontekst. Samtidig får eleverne mulighed for at arbejde med digitale modeller af maskiner og anlæg, inden de møder dem i virkeligheden. Det kan hjælpe med at reducere usikkerhed og gøre dem mere trygge i deres faglige arbejde.

Sådan fungerer spillet

Eleverne arbejder i grupper på tre:

  • Én elev bruger VR-headsettet og ser en model, der skal samles.
  • De andre elever har adgang til en hjemmeside med en 3D-model og skal guide VR-eleven.
  • Opgaven skal løses inden for 10 minutter, og præcis kommunikation er afgørende – “den blå dims” er ikke nok, når der findes flere lignende dele.
AR-biblioteket, hvor elever kan tilgå modellerne og undervisere kan uploade deres egne modeller
Eksempel på 3D-model som man kan samle i VR-appen

Sådan fungerer spillet

Eleverne arbejder i grupper på tre:

  • Én elev bruger VR-headsettet og ser en model, der skal samles.
  • De andre elever har adgang til en hjemmeside med en 3D-model og skal guide VR-eleven.
  • Opgaven skal løses inden for 10 minutter, og præcis kommunikation er afgørende – “den blå dims” er ikke nok, når der findes flere lignende dele.

Fleksibilitet for undervisere

Ud over de foruddefinerede opgaver kan undervisere uploade egne 3D-modeller og tilpasse indholdet til deres undervisning. Det giver mulighed for at integrere VR i forskellige fagområder uden omfattende opsætning eller teknisk viden.
Byg & Lær er designet med fokus på enkelhed – det skal være hurtigt at komme i gang, både for undervisere og elever.

Fordele ved VR-læringsspillet

  • Træner elevernes evne til at samarbejde og kommunikere præcist
  • Giver en praktisk forståelse af fagspecifikke emner
  • Kan skræddersys til undervisernes behov via egne 3D-modeller
  • Kræver minimal opsætning og teknisk erfaring
  • Skaber et trygt læringsmiljø, hvor eleverne kan eksperimentere uden konsekvenser

Positiv respons fra elever og undervisere

Elever oplever spillet som en sjov og anderledes måde at lære på, mens undervisere ser det som et redskab, der kan øge engagementet i tekniske fag. VR-teknologien gør det muligt at arbejde med komplekse emner på en ny måde, hvor samarbejde og præcision er i fokus.

Udviklingskonsulent Kasper, som er er i gang med at afprøve spillet
Kasper Holm Christiansen

Er du interesseret i at høre mere om spillet og platformen eller har du spørgsmål til XR helt generelt, så tag fat i Kasper!

Kasper Holm Christiansen
Udviklingskonsulent - XR, AI og 3D-print