Velkommen til vores nye stjerner i Videnscenter for Automation og Teknologi
Vi er glade for at kunne præsentere fire nye ansigter, der skal være med til at løfte vores videnscenteraktiviteter til nye højder.
Sig hej til Kristian Maagaard, Tonny Kistvad, Mikkel Thestrup Poulsen og Troels Nepper!
Udviklingskonsulent, Mikkel Thestrup Poulsen
Mikkel er vores nye elektriker-guru. Med en baggrund som folkeskolelærer og en kandidat i pædagogisk sociologi, bringer Mikkel en unik kombination af praktisk erfaring og pædagogisk indsigt. De sidste fire år har han undervist kommende elektrikere i Skive, og nu er vi heldige at have ham ombord til at udvikle undervisningsmaterialer og forløb inden for automatik og elektrikeruddannelsen.
Følg ham på LinkedIn
Udviklingskonsulent, Tonny Kistvad
Tonny er vores nye værktøjsmager-ekspert. Tonny har en baggrund i industrien, hvor han har arbejdet som både teamleder og Mastercam CAD/CAM-programmør. Hans erfaring og viden vil være en superkraft i udviklingen af undervisningsmaterialer og forløb inden for industriteknik og værktøjsmageruddannelsen.
Følg ham på LinkedIn
Udviklingskonsulent, Kristian Maagaard
Kristian er vores nye auto-specialist. Uddannet personvognsmekaniker, har Kristian haft stort fokus på oplæring af lærlinge i sin tidligere stilling. Hans passion for undervisning og oplæring vil være en stor gevinst for vores udvikling af undervisningsmaterialer og forløb inden for auto-området.
Følg ham på LinkedIn
Projektleder, Troels Nepper
Troels har været en del af teamet siden årsskiftet. Troels har tidligere været ansat hos Videnscenter for Håndværk, Design og Arkitektur, hvor han bl.a. har stået i spidsen for DM3D og ageret XR-nørd, og det vil han heldigvis fortsætte med her hos os, hvor han udover DM3D skal være med til at danne netværks- og udviklingsgrupper på de forskellige uddannelser vi dækker.
Følg ham på LinkedIn