De tekniske videnscentres samlet om fælles IoT-projekt
Alle tekniske videnscentre har i løbet af 2024 deltaget i et fælles IoT-projekt, hvor undervisningsmaterialerne i efteråret 2024 er blevet en integreret del af undervisningen på flere erhvervsuddannelser.
Både i byggeriet og industrien er data kritiske og fokus er kun øget med den voksende interesse for kunstig intelligens. Derfor er adgang til data vigtig, men dermed også behovet for at sikre valide data. Kunstig intelligens er kun så intelligent, som den data den har adgang til. Håndværkere inden for alle de tekniske videnscentres områder har i den sammenhæng en vigtig rolle til at kende til netværksteknologier og kunne udvælge og installere de rigtige sensorer.
I projektet har fokus været at indsamle og visualisere real-time data, samtidig med at sikre adgang til relevante datasæt for egen databehandling.
Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed driver IoT-portalen (iot-portal.vchb.dk), hvor data relateret bygningsdrift er visualiseret og kan downloades. Ligeledes kan faglærere booke sensorer til brug i egen undervisning.
På IoT-portalen kan de øvrige videnscentre ligeledes publicere data. Fx har Videnscenter for Automation og Robotteknologi (Syd) arbejdet med data i forhold til arbejdsmiljø – herunder registrering af forskellige gasarter. Videnscenter for Automation og Robotteknologi (Nord) har arbejdet med med datalogning og fejlfinding på en robots led samt visualisering af driftsdata på kompressorer tilknyttet Mercantecs varmeforsyning.
Mulighederne er mange og helt konkret understøtter nedenstående undervisningsmaterialer, som frit kan frit downloades fra videnscenterportalen, mange erhvervsuddannelser. I særdeleshed elektrikeruddannelsen som i maj 2024 bekendtgørelsesmæssigt fik krav om undervisning i IoT både på grundforløb og hovedforløb.
I projektet er udviklet følgende undervisningsmaterialer:
Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed har vi produceret:
Videnscenter for automation og robotteknologi (SYD) har produceret:
Videnscenter for automation og robotteknologi (NORD) har produceret:
- (link på vej)