Videnscentret styrker sit grønne fokus med ny udviklingskonsulent
Daniel Ambrosius Frederiksen er tiltrådt som udviklingskonsulent i Videnscenter for Automation og Robotteknologi, hvor han skal have særligt fokus på at grøn omstilling og bæredygtig udvikling.
Videnscenter for Automation og Robotteknologi har styrket sit fokus på bæredygtighed og grøn omstilling ved at ansætte en ny udviklingskonsulent, Daniel Ambrosius Frederiksen. Daniel er cand.mag. i Oplevelsesøkonomi med bachelor i Historie og globalisering og har tidligere arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling hos Det Grønne Akademi i Aarhus
Udover den akademiske erfaring har Daniel også erfaring som landmand, portør og social- og sundhedshjælper ved Aarhus Kommune.
Daniel skal bl.a. fungere som bindeled mellem de fem partnerskoler i videnscentret og være med til at udvikle videnscenteret og dets tilbud. Særligt med fokus på udvikling af undervisningsmaterialer og kurser inden for grøn omstilling og bæredygtighed.