Hvad er Videnscenter Procesteknologi?
Hvad er Videnscenter Procesteknologi?
Videnscenter Procesteknologi er et nationalt videnscenter, der arbejder målrettet med udvikling, formidling og implementering af den nyeste viden inden for procesteknologi og den bredere procesindustri.
Videnscenteret er forankret på EUC Lillebælt som værtsskole og drives i tæt samarbejde med en række partnerskoler over hele landet: AMU Nordjylland, Den Jyske Håndværkerskole, Kold College, NEG, Rybners, TechCollege, U-Nord og UCRS.
Sammen arbejder vi på at sikre nyt, spændende og relevant undervisningsmateriale til elever og kursister på tværs af erhvervsuddannelser og AMU – med særligt fokus på procesuddannelser og beslægtede tekniske fagområder.
Gennem vores partnerskaber dækker vi følgende erhvervsuddannelser og AMU-områder:
– Procesoperatør
– Industrioperatør
– Smed
– Lager- og terminaluddannelsen
– Mejerist
– Plastmager
– Produktions- og montageuddannelsen
Vores fælles indsats sker i tæt samarbejde med industrien og virksomheder, og sikrer, at undervisningen er praksisnær, teknologisk opdateret og målrettet fremtidens krav i både uddannelsessystemet og den danske procesindustri.
Formålet med Videnscenterportalen er at dele erfaringer, viden, fremstille undervisningsmaterialer og gøre disse frit tilgængelige for undervisere og elever på erhvervsskolerne samt for virksomhederne, samt udbyde og videreformidle relevante arrangementer/aktiviteter på vores forskellige platforme.
Portalen fungerer som et centralt videndelingsværktøj, der understøtter den løbende udvikling og kvalitet i undervisningen på tværs af fag og institutioner.