En klasse, ét værktøj, mange refleksioner: LEAN-botten på prøve i undervisningen
En klasse, ét værktøj, mange refleksioner: LEAN-botten på prøve i undervisningen
Den 26. november 2025 testede vi vores digitale undervisningsværktøj LEAN-botten sammen med 15 industrioperatørelever og underviser Anette Papsø Møller på EUC Lillebælt. Testen havde særligt fokus på spildtyper, et centralt emne i LEAN, og de 20 nye opgaver, vi har udviklet til formålet.
Forløbet gav værdifuld indsigt i, hvordan botten fungerer i praksis, og hvordan eleverne oplever at lære LEAN gennem dialog og opgavebaseret arbejde.
Hvad er LEAN-botten?
LEAN-botten er et gratis, digitalt værktøj, der på en let og praksisnær måde introducerer elever til centrale LEAN-principper som spild, flow, 5S og standardisering. Botten kan bruges på tværs af erhvervsuddannelser som proces, industri, plast og logistik og er udviklet i samarbejde mellem Videnscenter Procesteknologi, Industriens Fællesudvalg og 3F.
Eleverne interagerer med botten ved at stille spørgsmål og få forklaringer, eksempler og konkrete arbejdsopgaver retur. Sammen med opgaveark og dialog i klassen er målet at understøtte refleksion og begrebsmæssig forståelse.
Hvad fik eleverne ud af at arbejde med LEAN-botten?
Vi har samlet elevernes refleksioner i slutningen af testdagen, og deres tilbagemeldinger viser tydeligt, at LEAN-botten er et stærkt pædagogisk værktøj:
- Let tilgængelig og præcis: Eleverne oplevede, at botten var nem at bruge og hurtigt gav svar, der var både brugbare og lette at forstå; uden behov for mange søgeord eller forklaringer.
- Styrker begrebsforståelsen: Flere fremhævede, at de gennem botten fik en bedre forståelse af LEAN-principper, som ellers kan være svære at få hold på. Den blev brugt aktivt til at slå op, genbesøge og sammenligne begreber.
- Understøtter selvstændig læring: Botten blev set som et godt supplement til undervisningen; især af elever, der arbejder bedst i eget tempo, og dem der har behov for ekstra støtte i læsning og forståelse.
- Motiverende og brugbar: Der var generel tilfredshed med, at botten føltes moderne, relevant og konkret. Flere udtrykte, at den gav dem lyst til at arbejde videre med LEAN på egen hånd.
- Et værktøj med potentiale: Flere elever så muligheder for at bruge lignende bots i andre fag og kontekster og ønskede sig mere af samme slags. Det kan tolkes som et tegn på, at teknologien har fundet fodfæste i praksis.
Prøv LEAN-botten og brug den i din undervisning
LEAN-botten er frit tilgængelig og kan bruges både som introduktion til LEAN og som supplement til eksisterende undervisning. Den egner sig til både EUD- og AMU-forløb og er let at integrere i klassen.
LEAN-bot – Arbejdsopgaver (2) – “De 8 Spildtyper”
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om, hvordan du kan bruge LEAN-botten i dit eget undervisningsforløb?
Skriv til os på procesteknologi@eucl.dk – så hjælper vi dig i gang.