Katrines rejse: Jeg startede som klejnsmed
De erhvervsuddannelser, som Videnscenteret for Procesteknologi understøtter, åbner mange døre. Uddannelserne er alsidige og arbejdsmarkedet har en stor efterspørgsmål efter nyuddannede inden for de procesteknologiske fag. Men hvad kan man bruge sin uddannelse til? Bliv klogere på Katrines utrolige rejse fra klejnsmed til at arbejde ved Google!
Mit valg af uddannelse opstod meget tilfældigt. Jeg var ude og se en Jack-up rig fra havnen i Hirtshals sammen med min far, som lå til renovering. Jeg blev meget fascineret af dem som gik og arbejdede og konstruktionen af riggen og tænkte, at jeg kunne godt tænke mig at arbejde der selv en dag. Derfor undersøgte jeg, hvad man kunne arbejde som på en boreplatform. Herunder fandt jeg blandt andet klejnsmed. Jeg valgte at prøve det af på brobygning i 9. klasse og blev endnu mere fanget af det. Jeg valgte herefter, at efter 9. klasse, så ville jeg starte på klejnsmedeuddannelse. Jeg valgte at tage EUX linjen for hvis jeg nu ville noget andet en dag, så havde jeg det med i ‘rygsækken’, selvom jeg havde planer om at skulle svejse resten af mit liv.
Maskinmesteruddannelsen kom egentlig også fra drømmen om, at en dag arbejde offshore, og samtidig under min læretid som klejnsmed havde jeg en mester, der var maskinmester. På det tidspunkt var jeg egentlig ikke helt klar over, hvad det ville sige at være maskinmester. Men jeg vidste det åbnede mange døre i forhold til karrieremuligheder og jobs inden for den tekniske og maritime branche.
Jeg tvivlede en del på mine evner i forhold til det matematiske, og min mester fik mig motiveret til at tage matematik på aftenskole, hvorefter jeg søgte ind på maskinmesteruddannelsen efter endt læretid. Det gav altid lidt et rush når man havde lavet noget der bare var godt! En flot svejsning etc. Derudover var det klart også sammenholdet man havde på værkstedet, det var noget jeg satte stor pris på.
Jeg var måske lidt overrasket over, at maskinmesteruddannelsen kun tog 3 år at gennemføre med en klejnsmed EUX. Jeg kunne springe over værkstedsskolen og adgangskurset. Derudover blev jeg overrasket over at datacentre eksisterede. Blev først bekendt med det da nogle maskinmestre fra google kom op på maskinmesterskolen og fortalte om deres arbejde. Derfor valgte jeg at tage datacenter valgfagslinjen, som startede på maskinmesterskolen dengang.
Mit første job var som salgsingeniør for Multikøl og Energi, det var en kort, men god oplevelse at arbejde med. Jeg blev nemlig tilbudt job hos Google efterfølgende, som jeg også havde haft min bachelorpraktik hos. Jeg takkede ja til jobbet da jeg vidste at dette var job også bestod en hel del af at have fingrene i maskineriet. En god blanding af praktisk og kontorarbejde.
2022 fik jeg overrakt prisen som årets young talent hos DDI award. Det var et awardshow for datacenter industrien. Dette var på baggrund af min rejse ind i branchen, og at have været en inspiration for andre unge.
Jeg arbejder hos Google på deres datacenter i Taulov – som Datacenter Facilities technician. Det er alt fra drift, vedligeholdelsesopgaver, optimeringsprojekter og kontrolrum vagter.
For tiden arbejder jeg en del med køletårnene, vandbehandling og analyse. Men det fede ved at arbejde ved google er at man skifter ansvarsområder løbende, så man kommer til at arbejde med de forskellige anlæg på datacenter. Alt fra generatorer, køleanlæg, brandanlæg, el distributionsanlæg og server floor.
Samt kontrolrums vagterne hvor man overvåger driften af de anlæg, som er krævet for at holde datacenteret oppe at køre. Her reagerer man på alarmer, og holder styr på igangværende arbejde som nu måtte finde sted.
Mit bedste råd ville være, følg din mavefornemmelse. Hvis der er noget du er interesseret i, eller synes virker spændende, så gå efter det. Man skal ikke nødvendigvis følge strømmen og gå efter det, som alle andre eller ens venner vælger. Ikke være bange for at springe ud i det ukendte!
Det at man måske ikke er den stærkeste i et fag, skal heller ikke stoppe en. Som sagt var matematik ikke min stærke side, og under maskinmesteruddannelsen var matematik en stor del af det.
