Vil I samarbejde med os?
Har I projektidéer, der kan løfte jeres skoles merkantile erhvervs- og AMU-uddannelser? Vi kan hjælpe jer hele vejen - fra idéudvikling til gennemførelse og afrapportering.
Få en faglig stærk samarbejdspartner til jeres udviklingsprojekter
Vi arbejder aktivt på at skabe og indgå i projekter, der giver både elever, kursister og undervisere adgang til den nyeste viden og læring indenfor teknologi, bæredygtighed og didaktik, så vi sammen kan løfte den merkantile erhvervsuddannelsessektor bredt set.
Vi vil gerne samarbejde med jer om bl.a.:
- Digitalisering og teknologi: Vores konsulenter kan bidrage med den nyeste viden om bl.a. kunstig intelligens og digitale teknologier. Gennem kompetenceudvikling, læringsmaterialer og videndeling kan vi sammen med jer sikre, at både undervisere og elever får det bedste ud af fremtidens digitale muligheder.
- Bæredygtighed i erhvervslivet: Den grønne omstilling kræver nye kompetencer. Vores bæredygtighedskonsulenter kan hjælpe med at integrere bæredygtige forretningsmodeller og praksisser i uddannelserne, så jeres elever og kursister bliver klar til morgendagens arbejdsmarked.
- Læring og kompetenceudvikling: På tværs af vores fagområder indgår vi i projekter, der undersøger og udvikler nye muligheder for at sikre læring og kompetenceudvikling. Vores didaktiske konsulenter kan bl.a. bidrage med at udvikle undervisningsmaterialer, lave læringsplatforme og udvikle didaktiske modeller.
- Løft og synliggørelse af erhvervsuddannelserne generelt: Vi arbejder dedikeret på at styrke erhvervsuddannelsernes position gennem tættere erhvervssamarbejde og tydeligere karriereveje. Vi indgår i projekter, der kan øge uddannelsernes synlighed og give et bedre rekrutteringsgrundlag.
Et godt samarbejde giver bedre projekter
Vi har stor erfaring med at indgå i meningsfyldte udviklingsprojekter med en bred vifte af skoler og samarbejdspartnere. Vi igangsætter og udvikler selv projekter, men er også meget åbne for at indgå i andre projekter, så kontakt os gerne for en uformel dialog om mulighederne.
Vi vil typisk indgå i projekter med følgende rolle(r):
- Vores faglige eksperter besidder en specialistviden, der kan tilføre projekter indsigter og faglig tyngde
- Vi kan påtage os projektledelse og sikre delmål, gennemførelse og afrapportering
- Vi kan bidrage med aktiv fundraising og sparring i forhold til fondsansøgninger og projektbeskrivelser
- Vi kan aktivere vores brede netværk til at skabe stærke samarbejder
Jo tidligere I inddrager os i jeres udviklingsprojekter, jo bedre kan vi bidrage til at skabe meningsfulde resultater for jeres skole, undervisere, elever og kursister.
Du kan læse mere om vores forskellige konsulenter og kompetencer her: Hvem er Videncenter for Digital Handel?
Ring til Lars eller Daniella og hør mere om mulighederne for samarbejde.
Eksempler på konkrete projekter, vi har indgået i:
- Udvælgelseskonkurrence til EuroSkills 2025
I samarbejde med Faglige udvalg for Handel. Forud for EuroSkills 2025 byggede videncenteret en case til handelselever med Gorilla Juice som omdrejningspunkt. - Grøn AMU – Grøn omstilling af hele virksomheden
I samarbejde med 3 videncentre og 11 skoler – til udgangen af 2025. Tværgående projekt for at skabe en grønnere tankegang blandt ledere og ansatte i små og mellemstore produktionsvirksomheder (SMV). - Grønne rollemodeller – tværgående projekt
I samarbejde med bl.a. SOSU Randers, UCRS og Agroskolen. Udvikling af et korps af grønne rollemodeller, som eleverne på erhvervsskolerne kan relatere til. Projektet er støttet med 517.000 kr. fra Region Midt - Undervisningsmateriale til AMU – RPA & AI i markedsføring
I samarbejde med HAKL, BCSyd og VidenDjurs - AUB-projekt: Skaffe flere digitale handelselevpladser i Danmark
I samarbejde med 12 skoler, der udbyder digital handelsspecialet. 6.000 virksomheder kontaktet og 600 aftaler for skolernes lærepladskonsulenter. - EUD redder klimaet – podcast til undervisningen
I samarbejde med CIU og Videnscenter for Håndværk & bæredygtighed. Fokus på at et grønt mindset og kompetencer til bæredygtighed går på tværs af det tekniske og det merkantile. - Innovation Game – læringsspil om digitalisering og bæredygtighed
Et læringsspil udviklet i samarbejde med Innovation Lab og Dansk Kyst og Naturturisme. - Værdig – et brætspil om ESG
Værdig er et læringsspil, der udfordrer den klassiske ‘winner takes it all’-tankegang fra Matador og skaber dialog, samarbejde og mulighedsrum med fokus på læring om ESG. Projektet er udviklet i samarbejde med Innovation Lab med støtte fra Norlys Vækstpulje.