Sprogdata: Fra informationskaos til brugbar viden | Kontorspecialet, Administration
Målgruppe
3
Fagområde
4
Varighed
2 timer
Uddannelse
23
I dette forløb introduceres eleven til, hvad sprogdata er, og hvilke muligheder der er for at arbejde med sprogdata i praksis - herunder 'tekst mining' og 'Natural Language Processing' (NLP).
Beskrivelse
Dette forløb henvender sig til hovedforløbets kontorspeciale Administration. Mere specifikt er forløbet udviklet med henblik på faget Datahåndtering (17633), men kan også bruges bredt på særligt kontoruddannelserne.
En stor del af de informationer og data, som vi løbende modtager er ikke målbare tal, men også tekster, mails, samtaler og alt muligt andet, der kan være svært at finde hoved og hale i. Tekst mining er en metode til at finde sammenhænge og mønstre i store datamængder, der bygger på sprogdata frem for taldata. Det kan hjælpe os til at få fokus på fortolkning af data fremfor søgning i data, hvilket er mere værdiskabende for vores virksomheder.
Gennem dette forløb vil eleven skulle arbejde med- og blive klogere følgende spørgsmål:
Hvad er sprogdata?
Hvad er tekst mining?
Hvad kan tekst mining bruges til?
Hvordan kan jeg bruge data og gøre det til brugbar viden for mig og min virksomhed?
Undervisningsforløbet skal klæde eleven på til at kunne løse udfordringen:
„Hvordan kan man arbejde med sprogdata og tekst mining i min virksomhed?“
Læringsmål
- Eleven kan håndtere virksomhedens data og præsentere data, herunder visuelt, samt at eleven kan håndtere data i forhold til beskyttelse af personoplysninger.
- Eleven har forståelse af dataetiske problemstillinger i forhold til indsamling af data og kan anvende grundprincipper for dataetik samt kan anvende regler om datasikkerhed og beskyttelse af personoplysninger.
- Eleven kan udpege forskellige datatyper og datakilder i virksomheden og kan anvende dem i forhold til udvalgte arbejdsopgaver.
- Eleven kan rense data i forhold til opstillede kvalitetskrav.