Målgruppe

2

4

Fagområde

99

Varighed

3 timer

Uddannelse

15

16

11

19

23

Vis mere
Bogmærke
Merkura

Forløbet bringer det praksisnære helt ned i matematikken, så du her kan vise dine elever, hvordan man kan bruge matematikken i i erhvervslivet. Opgaverne kobler funktioner (lineære og 2. grads) sammen med reel praksisnært arbejde med webshopstatistik og praktisk dataindsamling, og giver forståelse for funktioner i virkelighedens verden.

Beskrivelse

Hjælp Gorilla Juice med forretningen – ved hjælp af matematik

Dette casebaserede forløb giver eleverne mulighed for at arbejde med lineære funktioner og 2. gradsligninger gennem en virkelighedsnær problemstilling fra vores fiktive juicevirksomhed Gorilla Juice. Materialet består af en caseopgave, datasæt og opgaver, der spænder fra Excel-baseret modellering til feltarbejde med prisundersøgelser. Det er oplagt til klasseundervisning og kan udvides med en lokal markedsundersøgelse.

Eleverne får en konkret anledning til at anvende funktioner i praksis, når de analyserer salgstal og arbejder med prisoptimering. De udregner både fremtidig omsætning med lineære funktioner og finder den optimale salgspris med 2. gradsfunktioner – og oplever, hvordan matematik bliver et redskab til at træffe strategiske beslutninger i en virksomhed. Forløbet er fleksibelt og giver mulighed for differentiering, fx ved at lade eleverne opstille egne scenarier eller arbejde med fiktive tal.

Som underviser får du et komplet forløb, der kobler modelleringskompetence med elevnær praksis og tydelig anvendelsesorientering. Det styrker elevernes forståelse af funktioner og viser, hvordan matematik understøtter alt fra prissætning til markedsføring og budgettering. Og måske vigtigst af alt: Eleverne oplever, at matematikken giver mening – både i regnearket og ude på parkeringspladsen.

Find både det elevrettede materiale og vejledende løsning i .zip-filen nedenfor.

Læringsmål

  • At undersøge de lineære funktioners egenskaber til at beskrive og danne prisfunktioner, samt finde ud af salget for en bestemt vare ud fra data
  • At modellere en økonomisk problemstilling ved hjælp af 2. gradsfunktioner ud fra empirisk dataindsamling

Materialet er blevet downloadet af 20 brugere.

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.