Købeloven med AI og Tone of voice
Målgruppe
3
Fagområde
4
Varighed
3 timer
Uddannelse
11
Du står med en kunde, der har købt en barnevogn for 6 måneder siden, der nu er defekt.
Hvilke rettigheder har kunden? Og hvad siger købeloven?
I dette forløb træner eleverne deres evne til at give konkret kundeservice ud fra købeloven - og finder ud af, om det nu er en god ide at benytte AI til at dette. For kan man nu altid stole på ChatGPTs anbefalinger?
Beskrivelse
Formålet med dette forløb er at give eleverne en god forståelse af købeloven og træne deres evner til at anvende denne lovgivning i praksis. Opgaven kombinerer juridisk viden med praktisk anvendelse og kommunikation.
Eleverne får med denne opgave færdighederne til at anvende AI som digital hjælpemiddel, men også forståelsen for at stille sig kritisk i sin tilgang til AI.
Forløbet består af 3 dele:
Del 1:
Klassen inddeles i grupper og løser hver 5 caseopgaver om kunders rettigheder – der skal KUN bruges AI til løsning af opgaverne.
Del 2:
Eleverne skal i grupperne nu tjekke og verificere hinandens besvarelser – men må IKKE bruge AI, men skal selv finde frem til løsningen gennem bl.a. retsinfo og forbug.dk.
Del 3:
Eleverne skal nu svare kunderne i case-opgaverne med forskellig Tone of voice, og her må de gerne benytte AI.
Fælles opsamling i klassen.
Læringsmål
- Eleven behersker metoder til dialog med kunder ved betjening, rådgivning og reklamationsbehandling og behersker konflikthåndtering