Introduktionsforløb til kunstig intelligens | Hovedforløb: Kontor med speciale i Off. & Adm.
Målgruppe
3
Fagområde
4
Varighed
3 timer
Uddannelse
23
Lyt til Hans Lautrup Nørgaard, Kristina Klostermann og Helene Bo Olsen som introducerer dig til generativ AI. Trioen fortæller kort om, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges i forskellige brancher. Forløbet indeholder også et mindmap, så du kan følge med i samtalen. Undervisningsforløbet henvender sig til elever på Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration og administration.
Beskrivelse
Gennem dette materiale vil eleverne få en introduktion til generativ AI, herunder hvordan teknologien kan anvendes i forskellige brancher. Der er i alt 2 opgaver, som eleverne skal arbejde med. Materialet bliver formidlet via lyd, hvorfor der medfølger et mindmap, så du kan følge med i samtalen.
Dette undervisningsforløb henvender sig til elever på hovedforløbets Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration og administration.
Læringsmål
- Eleven har kendskab til, hvordan kunstig intelligens og machine learning kan bidrage til automatisering (17641, Værdiskabende optimering gennem automatisering)
- Eleven kan tale situationsbestemt med kolleger, kunder og andre interessenter, herunder tilpasse sit ordvalg og emnevalg til den professionelle samtale (Virksomhedskommunikation adm.)
- Eleven kan udpege forskellige datatyper og datakilder i virksomheden og kan anvende dem i forhold til udvalgte arbejdsopgaver (Datahåndtering adm.)
- Eleven kan opstille konkrete forslag til udvikling af oplevelseskoncepter i forbindelse med strategisk udvikling af en virksomhed eller ved samarbejde mellem flere virksomheder (detail 10104)
- Eleven kan udvikle idéer til fornyelser og ændringer for organisationer (detail 10104)
Du kan bladre direkte i undervisningsforløbet herunder.
Hvis du klikker på den turkise tekst herunder, vil e-bogen blive åbnet i en ny fane. Det link kan du kopiere og dele med dine elever.
Klik her og del linket med dine elever.