Intro til GenAI – fra underviser til underviser
Målgruppe
1
2
Fagområde
4
Varighed
3 timer
Uddannelse
11
19
23
Dette er et kort introforløb til nye elever, der gennem øvelser og oplæg indfører eleverne i anvendelsen af AI i et virksomhedsperspektiv.
Beskrivelse
Når du skal introducere dine elever til GenAI, og hvordan det bliver anvendt i virksomheder til kommunikation og markedsføring, kan du bruge dette forløb. Materialet består af fire lektioner med en blanding af teori, øvelser og praksisnære opgaver, hvor eleverne bl.a. arbejder med virksomhedsanalyse, målgrupper, personaer og kommunikationstræning med AI-værktøjer som ChatGPT.
Du får en klar ramme med opgaver, der er tilpasses forskellige faglige sammenhænge – primært afsætning og EI, men det kan også tilpasses, så du kan inddrage dansk. Du kan også undlade opgaverne, og bruge introdelen som ren introduktion til GenAI.
Gennem forløbet lærer eleverne at forstå AI-begreber, bruge ChatGPT kritisk og reflekteret, og de får konkrete værktøjer til at udvikle tekster, analyser og idéer. Så de allerede nu snuser til at anvende AI i opgaver, der minder om erhvervslivets virkelighed – fra at analysere virksomheder og deres marked til at udvikle målrettet kommunikation.
Forløbet indeholdet:
- Elevrettet dokument med intro til AI (tekst og video) og tilhørende opgaver
- Slides der understøtter intro og opgaver
Opgaver
- Opgave 1: Undersøg kædetyper i afsætning og brug AI kritisk til at sammenligne svar.
- Opgave 2: Lav en SWOT-analyse af en virksomhed og sammenlign din egen analyse med AI’s.
- Opgave 3: Identificér en målgruppe og udvikl en persona – både selv og med AI.
- Opgave 4: Arbejd med kommunikation ved at bruge AI til mødeindkaldelser, markedsføring og rollespil.
Læringsmål
- Forstå grundlæggende begreber inden for AI
- Anvende AI-værktøjer til at analysere virksomheder og målgrupper
- Skabe målrettet kommunikation ved hjælp af AI
- Reflektere kritisk over AI's rolle og anvendelse i erhvervslivet
Om 'Fra underviser til underviser'
Gennem workshops hos Merkura udvikler dine underviserkollegaer materialer til deres egen undervisning. Nogle af dem bliver til færdige forløb, som du kender dem, mens andre ikke når dertil. De materialer du finder under Fra underviser til underviser er alle gået igennem kvalitetskontrollen hos Merkura. Det er måske ikke så flot sat op, men både didaktiske principper og det faglige indhold er i orden.
Så brug materialerne til at få inspiration til din undervisning, sæt eleverne til at løse en opgave i en vikartime eller gør materialet til dit helt eget.