Målgruppe

2

4

Fagområde

4

Varighed

3 timer

Uddannelse

11

19

23

15

Vis mere
Bogmærke
Merkura

Få dine elever til at tænke kritisk, kreativt og tværfagligt med dette undervisningsforløb om Black Friday. Her kobles afsætning og engelsk i et meningsfuldt samarbejde, hvor eleverne undersøger bæredygtighed, købsadfærd og kulturforskelle – og afslutter med at udvikle deres egen reklamekampagne.

Beskrivelse

Forløbet Black Friday og de tre bundlinjer er et komplet og fleksibelt undervisningsmateriale til afsætning og engelsk på B-niveau. Det består af fem moduler (3 til afsætning og 2 til engelsk) med slides, opgaver og elevaktiviteter, der trin for trin fører eleverne frem til at udarbejde og præsentere en Black Friday-reklame for en virksomhed med fokus på de tre bundlinjer. Undervejs arbejder eleverne med teorier fra fagene som købsadfærd, de 4 P’er, Hofstedes kulturteori og retoriske virkemidler. Du skal her bruge eksisterende teori i de bøger du plejer at undervise ud fra, men vinklen på Black Friday og de tre bundlinjer er unik for dette forløb, og giver eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med virksomheder, der navigerer i det merkantile dilemma: Hvordan kan en virksomhed sælge varer på Black Friday og samtidig kommunikere ansvarlighed og bæredygtighed på en overbevisende måde?

Materialet kan bruges tværfagligt eller i et enkelt fag og er nemt at tilpasse både niveau og tidsforbrug. Du kan med andre ord enten køre det rent i afsætning, rent i engelsk eller tværfagligt.

Gennem en række varierende og praksisnære opgaver skal eleverne bl.a.:

  • Analysere virksomheders målgrupper, købsadfærd og anvendelse af de 4 P’er

  • Arbejde med Hofstedes kulturmodel og målrette reklamen til et internationalt marked

  • Bruge sproglige og retoriske virkemidler på engelsk til at skrive og tilpasse reklamebudskaber

  • Samarbejde om at designe, præsentere og argumentere for en reklame, der tager højde for økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn

Forløbet giver dig mulighed for at bringe virkelighedsnære og aktuelle problemstillinger ind i undervisningen og skabe et engagerende læringsrum, hvor eleverne anvender fagenes begreber i praksis. Med fokus på differentiering og refleksion støtter materialet op om både faglig fordybelse og kreative processer. Samtidig får eleverne trænet tværfagligt samarbejde, kritisk tænkning og mundtlig præsentation – på både dansk og engelsk. De lærer at analysere virksomheders markedsføring i et bæredygtighedsperspektiv – og at bruge deres faglighed til selv at udvikle bedre alternativer.

Læringsmål

  • Du kan anvende afsætningsteorier som købsadfærd og de 4 P’er til at analysere en konkret virksomhed.
  • Du kan indsamle og vurdere information om en virksomheds marked og målgruppe samt bruge kilder kritisk.
  • Du kan argumentere for sammenhængen mellem virksomhedens strategi, marked og forbrugeradfærd.
  • Du kan læse og forstå engelsksprogede tekster om kultur, markedsføring og forbrugsmønstre.
  • Du kan analysere og anvende sproglige og retoriske virkemidler i reklame- og kampagnetekster.
  • Du kan sammenligne kultur- og værdisæt i engelsktalende lande med danske forhold og forklare, hvordan det påvirker forbrug og markedsføring.

Om 'Fra underviser til underviser'

Gennem workshops hos Merkura udvikler dine underviserkollegaer materialer til deres egen undervisning. Nogle af dem bliver til færdige forløb, som du kender dem, mens andre ikke når dertil. De materialer du finder under Fra underviser til underviser er alle gået igennem kvalitetskontrollen hos Merkura. Det er måske ikke så flot sat op, men både didaktiske principper og det faglige indhold er i orden.

Så brug materialerne til at få inspiration til din undervisning, sæt eleverne til at løse en opgave i en vikartime eller gør materialet til dit helt eget.

Materialet er blevet downloadet af 5 brugere.

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.