Virksomhedsbesøg: Salling Group
Dato / Tid
21. januar 2026
Kl. 9:45 - 14:30
Sted
Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N
Få indsigt i Danmarks største detailvirksomhed med fokus på teknologien, når vi besøger Salling Groups butikker og får insiderviden fra manden, der har det strategiske overblik.
Kom med indenfor hos Salling Group og få indsigt i hvilke nye teknologier Salling Group bruger, og som har indflydelse på detailassistentens arbejde.
Vi kigger både ind i hvad der skal til at styre en detailvirksomhed i nutidens teknologiske landskab, hvilke forventninger kunden har og hvilke krav det stiller til medarbejderen.
Hvad kommer du til at opleve?
Dagen vil være en blanding af en rundvisning og oplæg. Vi starter med en rundvisning i Føtex, hvor vi bl.a. ser konkrete digitaliserede tiltag. Efterfølgende er der oplæg og diskussion ved Steen Kronborg, Chief Enterprise Architect, der sidder med kerneviden om udvikling og implementering af digitale tiltag på tværs af hele Salling Groups organisation. Vi lægger vægt på medarbejdersiden og de kompetencer Salling Group efterspørger og ser som fremtidige nødvendigheder for detailassistenterne. Dagen sluttes af i Merkuras selskab, hvor vi faciliterer en diskussion om, hvordan dagens viden kan bringes i spil i undervisningen.
Hvad får du ud af dagen?
Når du går hjem har du fået indblik i Danmarks største detailvirksomheds digitale indsatser, der uden tvivl vil påvirke alle i detailbranchen. Du har mødt ligesindede undervisere, og gennem diskussion og nysgerrige spørgsmål har du fået tanket inspiration til din undervisning.
Program
10.00 Rundvisning i Føtex
11.30 Frokost
12.00 Oplæg Steen Kronborg, Chief Enterprise Architect, Salling Group
13.45 Oplæg og diskussion, Merkura
14.30 På gensyn