Dato / Tid

9. oktober 2025

Kl. 9:30 - 15:30

Sted

Seebladsgade 12, 5000 Odense C, TiegtenSkolen.

Bogmærke

På 60 sekunder kan en god instruktion gøre forskellen. På konferencen, Den Digitale Erhvervsskole, kan du møde Lasse Nørmark, AI konsulent fra Merkura, som giver jer enkle metoder til at briefe AI præcist, så output bliver brugbart første gang.

"Man lærer ikke at flyve ved at læse manualen - derfor træner vi håndværket.”
Lasse Nørmark
AI konsulent, Merkura

Træt af AI-hype? Lær at vejlede din Super-Praktikant

Generativ AI er allerede “ansat” mange steder – men hvem vejleder den?
I sit oplæg tager Lasse Nørmark fat i den pædagogiske og praktiske side af AI og viser, hvordan undervisere og fagfolk kan bruge teknologien som en Super-Praktikant: lynhurtig, alvidende og utrættelig – men samtidig uden kontekst, erfaring og kritisk sans.

Fra hype til håndværk

Lasse udfordrer AI-hypen og demonstrerer, hvordan kompetent vejledning gør forskellen mellem generiske svar og reelt brugbare resultater. Med udgangspunkt i Merkuras praksisnære tilgang får deltagerne indsigt i KROP-modellen – et enkelt og effektivt værktøj til at styre sin AI-praktikant:

  • K for Kontekst: Hvad er situationen og målgruppen?

  • R for Rolle: Hvilken ekspertise skal AI’en påtage sig?

  • O for Opgave: Hvad skal præcist produceres?

  • P for Parametre: Hvilke rammer og krav gælder?

Oplev “Gorilla Juice AI – vores flysimulator”

Som en del af oplægget inviterer Lasse deltagerne ind i en fiktiv virksomhed, Gorilla Juice AI, hvor man får mulighed for at træne AI-håndværket i praksis. Her løser deltagerne virkelighedsnære opgaver – som SWOT-analyser og konceptudvikling – med AI som makker.

Lær at undervise med AI – ikke om AI

Oplægget giver konkrete redskaber til, hvordan undervisere kan skabe læring, kvalitet og refleksion i brugen af generativ AI. Det handler ikke om at lade teknologien tage over – men om at blive en dygtigere vejleder for den.

Har du spørgsmål, brug for sparring – eller vil du booke et oplæg eller kursus, så kontakt Lasse Nørmark på: lnoe@merkura.dk

Få nyheder om AI - tilmeld dig Merkuras nyhedsbrev