Bogmærke

Så åbner vi igen for muligheden for at komme i praktik i en digital handelsvirksomhed. Denne gang kan du bl.a. komme i praktik hos YouSee og lære om deres brug af AI i kundeservice, blive skarpere på marketing hos Løbeshop.dk eller komme indenfor hos Pluspige og blive klogere på liveshopping i praksis. Søg nu om en plads i foråret 2026.

Hvad er praktik for undervisere?

Ønsket med praktik er at give dig som underviser et indblik i dagligdagen for medarbejderne i en digital handelsvirksomhed. Sammen med virksomheden strikker Merkura et 2-dages program sammen til dig. Du kommer forbi en række forskellige afdelinger i virksomheden – og der, hvor det er muligt, får du selv lov at få fingrene i opgaverne.

Hvad får du ud af at være i praktik?

  • Fra teori til virkelighed: Oplev med egne øjne de reelle udfordringer og arbejdsopgaver i en digital handelsvirksomhed.
  • Konkrete eksempler og anekdoter til din undervisning.
  • Case-materiale til undervisningsbrug – videncenteret er tilgængelige for at lave videoer, casebeskrivelse mm. til efterfølgende brug på klassen.
Det var en kanon oplevelse - og jeg kan varmt anbefale andre undervisere at gøre det samme. Jeg har allerede anvendt oplevelserne hos Trendhim i min undervisning.
Frank Hinnerskov
Underviser / Niels Brock

Praktikmuligheder forår 2026

  • YouSee: Digital kundeservice & AI / Tranbjerg / d. 3.-4. marts (uge 10)
  • Løbeshop: Fokus på marketing (content og paid media)/ Hadsten / 17. – 18. marts (uge 12)
  • Pluspige: B2C e-handel & liveshopping / Odder / d. 14.-15. april (uge 16)

Se billeder fra tidligere praktikker

Pernille og Jan i praktik hos GrejFreak
Hanne og Helene i praktik hos Nuuday med fokus på AI
Praktik i Lightsolutions
Annette og Morten i praktik hos F&H Group
Praktik i Lirum Larum Leg

 Praktisk info

  • Både grund- og hovedforløbsundervisere, samt AMU-undervisere fra de merkantile erhvervsskoler kan søge om at komme i praktik.
  • Praktikken varer 2 dage.
  • Du vil deltage sammen med en eller to andre undervisere (ikke nødvendigvis fra samme skole).
  • Jo flere muligheder man krydser af, jo nemmere vil vi have ved at få puslespillet til at gå op.
  • Vi kan ikke garantere en plads, men vi gør hvad vi kan for at tilgodese forskellige skoler.
"Jeg er helt sikker på, at det giver endnu bedre undervisere, og dermed endnu dygtigere elever, som senere kan styrke dansk e-handel. Mere af det, tak!”
Niels Ralund
E-handelsdirektør / Dansk Erhverv
Jesper Krogh Schlosser

Har du spørgsmål?

Jesper Krogh Schlosser