Bogmærke

750 EUX-elever har dystet om titlen som Danmarksmester i digital handel! Finalen blev afholdt på Kosmopol mandag den den 15. december med deltagelse af 5 finalistgrupper. Vindergruppen blev 4 elever fra UC Holstebro, der derved tager trofæet med hjem for andet år i træk.

750 elever har lært om digital handel og en virksomhed med fokus på bæredygtighed

I løbet af efteråret 2025 har 16 skoler og over 750 elever arbejdet med at analysere virksomheden Kystnær, og komme med forslag til at øge deres digitale omsætning. Kystnær producerer sæbe, shampoo, balsam og plejeprodukter, men som vi efterhånden er vandt til. Det er nemlig i fast for for dels at undgå at transportere vand, men også for at minimere emballage. Og med fokus på danske og økologiske ingredienser trækker virksomeden de klassiske produkter i en mere bæredygtig retning.

Sæbebar i fast form fra Kystnær

AI, kunden i fokus og optimering af tidsforbrug

Forslagene var mange, da finalisterne stillede sig på scenen på Kosmopol foran dommerpanelet. Implementering af en chatbot, AI-drevet nyhedsbrev, influencer marketing og abonnementsløsninger – der var stor variation og relevante ideer fra erhvervsskoleeleverne.

Og det er lige præcis tanken med EuxBizCup: At udsætte eleverne for en ægte udfordring, hvor de kan anvende deres praksisnære faglighed, som er én af hovedstyrkerne ved en erhvervsuddannelse. Efter finalen har virksomheden forpligtet sig til at implementere forslaget, så det bliver ikke i skrivebordsskuffen, men kommer ud at leve.

Det er fedt at analysere data fra en rigtig virksomhed og vide at ens ideer bliver taget alvorligt
Finalist til EuxBizCup 2023

Gennemtænkt contentplan med fokus på virksomhedens ressourcer

Vinderne blev Emma Victoria Jensen, Mathias Birkkjær Villadsen, Mikkel Bovbjerg Eiler og Silas Winther Christensen fra UC Holstebro, der leverede en gennemført præsentation, som indeholdte forslag om en skarp contentplan, e-mailsflows og en kundeklub.

Det var en svær udvælgelse for dommerpanelet og Mette Raun Hollesen fra Kystnær sagde i forbindelse med udnævnelsen: ”Jeg ved godt man altid siger det ikke var let at finde en vinder, men det var virkelig ikke let, og vi er bare så vildt imponeret over det I kan skabe på en uge.” 

Som en del af præmien, bliver de fire elever inviteret med til Dansk Erhvervs E-handelspris, hvor de får lov til at komme på scenen og opleve, hvordan det er, når 9.00 af landets bedste e-handlere klapper ad en!

Vindergruppen har lavet en realiserbar plan Kystnær, har en stærk forståelse for virksomheden, og jeg kan se mig selv nå i mål med de opgaver i har stillet
Mette Raun Hollesen
Stifter, Kystnær
Årets vindergruppe: Silas, Mathias, Emma og Mikkel fra UC Holstebro

 Årets finaleplaceringer 2025 og præmiesum

  1. UC Holstebro, kr. 30.000,-
  2. Niels Brock, kr. 20.000,-
  3. Herningsholm, kr. 12.500,-
  4. EUC Nordvest, kr. 7.500,-
  5. NEXT KBH, kr. 5.000,-

 

Præmiesummen i EuxBizCup er i 2025 støttet med midler fra Dansk Erhverv og HK Handels uddannelses- og samarbejdsfond for detailområdet.

Fremtidige stjerneskud hos virksomhederne

TV Midtvest var hurtige til at samle nyheden op om vinderne, og tog til Holstebro for at møde de glade vindere og deres underviser. Det blev til en snak om styrken i EUX-uddannelsen og hvad nogle af pengene skal bruges på. Læs artiklen og se video fra TV Midvest her.

 

Om EuxBizCup

EuxBizCup er en case competition for EUX-elever på de danske erhvervsskoler, som arrangeres af Merkura – Videncenter for merkantil udvikling. I løbet af en uge skal eleverne analysere en digital handelsvirksomhed og komme med konkrete forslag til, hvordan omsætningen kan øges online. Casevirksomheden giver bidrager selv med 25.000 kr. til at få implementeret vinderforslaget. Derudover modtager virksomheden også støtte fra Dansk Erhverv og HK Handels uddannelses- og samarbejdsfond for detailområdet på kr. 75.000,-.

Morten Christoffersen

Har du spørgsmål?

Morten Christoffersen