Fra idé til handling i Skive: Merkura samlede unge, virksomheder – og grøn innovation på scene og stand på GIW
Med elevhistorier, virksomhedsindblik, upcycling-pitch af kasserede kontorstole, Håbets & Handlingens Træ og fyldt en spilcafé med masser af unge, satte Merkura en praktisk ramme for, hvordan bæredygtighed bliver til kompetencer – og konkret forretningsforståelse – under Green Innovation Week 2025.
SKIVE. Hvordan omsætter man grønne ambitioner til hverdagskompetencer og nye forretningsmuligheder for unge? På Green Innovation Week (GIW) stod Merkura for et program, der lod eleverne være eksperterne, virksomhederne dele ærlige erfaringer, og publikum blive medskabere.
Unge i øjenhøjde – med Louise Bjerre som moderator
På scenen delte to elever personlige historier om at tage de første skridt mod en mere bæredygtig hverdag og uddannelse. Moderator og unge-influencer med et bankende hjerte for bæredygtig business; Louise Bjerre, som er stifter af virksomheden IGEN bandt elevstemmerne sammen med sin egen iværksætterrejse – og inviterede publikum med ind i samtalen uden løftede pegefingre.
Virksomheder som forbilleder
Tre virksomheder – Pleasant, STRANDET og Kystnær – viste, hvordan man går fra vision til drift i en grøn forretning: fra problem og designvalg til forretningsmodel, partnerskaber og næste skridt. Eleverne fik indblik i både læring, fejl og kompromiser – og i hvordan værdier kan blive til værdi.
Pitch: Fra kasserede kontorstole til ny forretning
I et “Løvens Hule”-inspireret format viste elever, hvordan kontorstole, der ellers var kasserede, kan skilles ad og blive til nye produkter. Fokus var på cirkulær økonomi i praksis: fra affaldshierarki til prototyper – og fra rå idé til skarp pitch.
Håbets & Handlingens Træ: Publikum som medskabere
Alle deltagere blev bedt om at sætte ét håb og én konkret handling på et fælles træ. Aktiviteten gjorde det let at gå fra inspiration til handling – og gav et synligt billede af fællesskabets ambitioner. Se nogle af elevforslagene her på siden!
Spilcafé: Læring gennem leg
I Merkuras spilcafé blev bæredygtige valg omsat til spil, øvelser og scenarier, der gør komplekse problemstillinger tilgængelige – og elever klogere på grøn omstilling og dens betydning for fremtidens forretningsudvikling.
Tak for samarbejdet til de to modige elever Anne Grethe Gaardsdal Riis, elev i Skive Kommune og Marie Lynge elev i Brdr. Dahl.
Tak til Pleasant, Kystnær og Strandet for veloplagte oplæg, virksomhedsindblik – og vigtig og værdiskabende vidensdeling. Tak til elever fra Skive College for fremsynede ideer til upcycling og til Green Innovation Makers for et stærkt koncept med Green Innovation Week.
Vil du se mere? Kontakt Merkura for undervisningsmateriale, spørgerammer og formater til elevdrevne historier, pitch og virksomhedsbesøg.
Se virksomhedspræsentationer her
Faktaboks: Green Innovation Week (GIW)
-
Hvad: Landets tværfaglige forum for unge i den grønne omstilling – med aktiviteter, sceneshows og cases, der matcher uddannelser med virksomheder.
-
Formål: At vise grønne karriereveje, kompetencer og konkrete løsninger – og skabe netværk mellem uddannelser og erhverv.
-
Omfang: Samler tusinder af elever, studerende og virksomheder fra hele landet.
Elev-øvelser på klassen
Her får du ideer til at sætte bæredygtighed på skoleskemaet:
Stolen som ressource – fra skrot til muligheder
Lad en kasseret kontorstol være afsættet. Eleverne kortlægger stolens dele på et A3-ark (sæde, hjul, stel, skruer), vurderer for hver del den bedste løsning i affaldshierarkiet og vælger derefter to-tre idéer til genbrug, reparation eller upcycling. Øvelsen træner blik for ressourcer og bliver et konkret springbræt til produkt- og forretningsidéer. Handelshold kan samtidig pege på mulige kundesegmenter. Kontorhold kan beskrive, hvilke interne procedurer, der skal ændres for at realisere ideen.
Fra affald til forretning – pitch-sprint på en time
Sæt en intens ramme: Hvert team vælger en idé fra stolen-øvelsen og bygger en kort pitch over WHY/HOW/WHAT—hvilket problem løses, hvordan ser løsningen ud, og hvad er næste skridt? De definerer kort målgruppe, pris og kanal og pitcher i to minutter for klassen. I får både træning i forretningsblik og et overskueligt, delbart output.
Klassens Håbets & Handlingens Træ
Eleverne skriver ét håb og én konkret handling, de vil gennemføre inden en bestemt dato, og sætter dem på et “træ” på tavlen. Læs et par stærke eksempler op, og lad klassen vælge to fælles handlinger, der følges op på ugen efter. Øvelsen gør omstilling håndgribelig og skaber forpligtelse uden løftede pegefingre.
“Sikke et spild” som afsæt – spild-spotteren
Start med en hurtig runde af spillet. Send derefter eleverne på “spild-safari” på skolen for at dokumentere to konkrete spild-situationer med foto og én linjes løsning. Tilbage i klassen prioriterer I den mest realistiske forbedring. Handelshold kan formulere kundekommunikation om løsningen; kontorhold kan skitsere, hvilken intern vejledning eller proces, der skal justeres.
“Værdig” i miniudgave – beslutninger på tre bundlinjer
Giv korte cases—fx emballagevalg, leverandørskifte eller returflow—og lad teams vurdere hver beslutning ud fra økonomi, miljø og sociale konsekvenser. De vælger en løsning og formulerer en kort begrundelse, som kunne kommunikeres til kunde, leder eller samarbejdspartner. På få minutter får I sprog for ESG og træner at afveje kompromiser.
Virksomhedssnak – fra vision til drift
Med inspiration fra GIW-virksomhederne fordeler I klassen på fire temaer: problem og purpose, løsning og designvalg, forretningsmodel og drift, læring og næste skridt. Hvert team udvikler spørgsmål og “spiller” virksomhedens stemme; til sidst samler I et én-sides snapshot per tema. Eleverne ser, hvordan værdier omsættes til værdi, og hvad der faktisk skal til i hverdagen.
Syv dages handling – den lille, målbare forandring
Hver elev vælger én handling fra træet, sætter mikro-mål for hvad, hvor og hvornår, og beskriver kort, hvordan det måles. Ugen efter laver I en kort status og deler ét læringspunkt pr. elev eller team. Det er en enkel måde at sikre, at inspiration bliver til adfærd—og at I kan dokumentere progression.