Opdateret læringsspil "Sikke et spild" offentliggøres på Green Innovation Week
"Sikke et spild" er en hurtig og sjov quiz med 8 facts, som sætter spild i vores samfund under lup. Quizzen er opbygget som et spil med 16 kort, som skal parres 2 og 2.
Sæt gang i snakken hos elever og kursister
“Sikke et spild” er en øjenåbner på, hvor vanvittigt meget spild vi producerer og accepterer. Spillet fungerer godt som anslag til at tale om cirkulær økonomi og forretningsudvikling. Brug spillet til at sætte gang i snakken og få eleverne til at undre sig og stille spørgsmål til eget forbrug.
Hvordan gør du?
- Print spillet 2-sidet og klip hver A4 ark ud i 4. Find spillet her,
- Det er oplagt at lade eleverne sidde i mindre grupper, så print så mange sæt du har brug for.
- Eleverne skal nu forsøge at matche et procenttal med et udsagn.
- Du finder vejledende løsning i slides nedenfor.
- Diskuter herefter på klassen: Kan I genkende jer selv i statistikkerne? Hvad har overrasket jer? Hvordan kunne du ændre dit forbrug, hvis du skulle spilde mindre?
- Herefter kan du vælge at introducere begrebet Cirkulær økonomi fx ved at gøre brug af præsentationen som downloades sammen med spillet (rediger og tilpas som det passer dig)
Støtte af Green Innovation Week
Sikke et spild er blevet opdateret og produceret i et lille eksklusivt oplag specielt til Green Innovation Week 2025, torsdag i uge 39.
Spillet kan afprøves i vores spilcafe i Temaområde 2: Form fremtidens bæredygtige forretning. I spilcafeen vil de besøgende også kunne afprøve brætspillet Værdig om bundlinjer og værdi.
Alle besøgende undervisere, som kigger fordi vores stand “Spil, Håb og Handling” kan få et gratis eksemplar af spillet med hjem til brug i undervisningen.
Tak til GIW for at støtte opdateringen og produktionen af Sikke et spild.
Se det fulde program for Green Innovation Week på giw.dk
Flere undervisningsmaterialer om bæredygtighed
Pluk og brug, så det passer ind i din undervisning
Samlet læringsforløb: Cirkulær økonomi