Årets case virksomhed er fundet: Byd velkommen til Kystnær!
Igen i år kan dine EUX-elever dyste i at løfte den online omsætning i en virksomhed. Og årets case er Kystnær! Kan eleverne få danskerne til at vælge fast sæbe - produceret af danske ingredienser - og spare en masse transport af vand? Kan de komme med gode ideer til, hvordan man kan sælge shampoo, balsam og anden sæbe online? EUX-elevernes Danmarksmesterskab i digital handel bliver skudt i gang i efteråret 2025!
Årets case: Kystnær
Årets case virksomhed er Kystnær, der producerer sæbe af rene ingredienser – som fx friskhøstet tang fra virksomhedens baghave. De arbejder for en agenda med renere produkter og unødvendig transport af vand. Og nu har de brug for elevernes hjælp! Kan eleverne få danskerne til at vælge en fast sæbe frem for en flydende, der oven i købet er produceret med mere omtanke for miljøet og naturen?

Mere e-handel og bæredygtighed på skoleskemaet
EuxBizCup er en casecompetition for EUX-elever på de danske erhvervsskoler, og har været gennemført siden 2019. Konceptet er, at eleverne skal analysere din virksomhed og komme med konkrete forslag til, hvordan din online omsætning kan øges.
Følg med på euxbizcup.dk for mere information om årets case competition eller tilmeld din klasse til Morten Christoffersen på morc@digitalhandel.dk.
Dyst med elever fra hele Danmark
Eleverne får stillet en række videoer, data og information om virksomheden til rådighed for at kunne komme med det bedste løsningsforslag til at øge casevirksomhedens omsætning.
Eleverne skal arbejde sammen i en gruppe og har en uge til at løse opgaven. Det bedste opgaveforslag fra hver skole kommer med i en national pulje af forslag, hvoraf de bedste bliver udvalgt til finalen. Eleverne dyster altså mod både deres egne klassekammerater og andre elever fra hele Danmark.
Finalen bliver afholdt i København og vindergruppen får en pengepræmie, pokal samt muligheden for at se deres vinderforslag i virksomheden!
Skal din klasse vinde i år?
Sidste år løb UC Holstebro med sejren for årets bedste idé til Nøddebazaren. Udover sejren blev eleverne inviteret med til Dansk Erhvervs E-handelspris for at præsentere deres idé.
Med støtte fra Dansk Erhverv og HK Handels Uddannelses- og Samarbejdsfond for Detailområdet er der også 75.000 kr. i spil til de elever, der når finalen, så der er virkelig noget at kæmpe for.