Bogmærke

Foråret spirer, og med det skyder nyt op! Også i Merkura, hvor Julie Fromholt Iversen fra april 2025 er ansat som kommunikationsansvarlig.

Julie kommer fra videnscentret NCUM, Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning under Aarhus Universitet, hvor hun som kommunikationsansvarlig igennem en årrække har sat retningen for at sprede og dele viden, der sikrer kompetenceudvikling af lærere og pædagoger fra dagtilbud til og med ungdomsuddannelser.

Julies hjerte banker for uddannelsessektoren og for at kunne være med til at gøre en forskel for nogen. Derfor kommer hun med klart fokus på, at kommunikation skal være rettet mod praksis; på viden og værktøjer, som undervisere og elever kan blive beriget og inspireret af, og som nemt kan omsættes ude i klasseværelset, i virksomheden og i en verden i konstant forandring.

Ligesom foråret skal formidling nemlig plante nye frø, tilføre nye dimensioner, vigtige informationer og skabe grobund for stærke netværk, hvor vidensdeling flyder frit.

Men – som med planter gror kommunikation ikke ud af ingenting; frøene sås af teamet af passionerede og fagligt funderede eksperter. De indsigter og kompetencer skaber liv til nye ideer og bidrager konkret til udvikling af kurser, webinarer og undervisningsmaterialer, der gør komplekse emner som AI og bæredygtighed let tilgængelige og anvendelige i praksis i forhold til teknologiske udvikling indenfor det merkantile område.

Sammen ser vi ind i en ny tid som stærkt og energifyldt team! Vi lover fortsat vores brugere værdiskabende og vidensbaserede input – og kommunikation med et glimt i øjet;-)

Julie Fromholt-Iversen

Julie Fromholt-Iversen
Kommunikationsansvarlig